Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Kom, la oss juble for Herren, la oss rope med fryd for vår frelses klippe!

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

La oss trede frem for hans åsyn med pris, la oss juble for ham med salmer!

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

For Herren er en stor Gud og en stor konge over alle guder,

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

han som har jordens dyp i sin hånd og fjellenes høider i eie,

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

han som eier havet, for han har skapt det, og hans hender har gjort det tørre land.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Kom, la oss kaste oss ned og bøie kne, la oss knele for Herrens, vår skapers åsyn!

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

For han er vår Gud, og vi er det folk han før, og den hjord hans hånd leder. Vilde I dog idag høre hans røst!

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

Forherd ikke eders hjerte, likesom ved Meriba, likesom på Massadagen i ørkenen,

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

hvor eders fedre fristet mig! De satte mig på prøve, de som dog hadde sett min gjerning.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Firti år vemmedes jeg ved den slekt, og jeg sa: De er et folk med forvillet hjerte, og de kjenner ikke mine veier.

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

Så svor jeg i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile.