Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Cantád a Dios nuestra fortaleza: cantád con júbilo al Dios de Jacob.
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Tomád la canción, y dad al adufe: a la arpa de alegría, con el salterio.
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Tocád la trompeta en la nueva luna, en el día señalado: en el día de nuestra solemnidad.
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Porque estatuto es de Israel: juicio del Dios de Jacob.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
Por testimonio en José le ha constituido, cuando salió sobre la tierra de Egipto: donde oí lenguaje que no entendía.
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
Quité entonces su hombro de debajo de la carga: sus manos se quitaron de las ollas.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
En la angustia llamaste, y yo te libré; te respondí en el secreto del trueno; te probé sobre las aguas de Meriba. (Selah)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Oye, pueblo mío, y protestarte he: Israel, si me oyeres;
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
No habrá en ti dios ajeno: ni te encorvarás a dios extraño.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Yo soy Jehová tu Dios, que te hice subir de la tierra de Egipto: ensancha tu boca, y henchirla he.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Mas mi pueblo no oyó mi voz: e Israel no me quiso a mí.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
Y dejélos a la dureza de su corazón; caminaron en sus consejos.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
¡O si mi pueblo me oyera, si Israel anduviera en mis caminos!
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
En nada derribara yo a sus enemigos: y volviera mi mano sobre sus adversarios.
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Los aborrecedores de Jehová le hubieran mentido: y el tiempo de ellos fuera para siempre.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
Y Dios le hubiera mantenido de grosura de trigo: y de miel de la piedra te hubiera hartado.
