Salme 78

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

Rempima huramisua zana vahe'nimota antahiho, nanekema tamasmisuana tamagesa ante'neta antahiho.

2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

Na'ankure nagra mago fronka ke tamasamigahue. Rempima huramiga zantamima korapama oku'ama me'nea zantmi rempi huramigahue.

3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

Kanihe'ma ko'ma antahi'nona kanihe tamasamigahue, ko'ma tagehe'mozama hurasmi anante anante'ma hu'za e'naza kanihe tamasamigahue.

4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

Hagi ama ana tamage nanekea, mofavretirera frara okigosunanki, Ra Anumzamo'ma hihamu hankave'anuti'ma ruzahu ruzahu kaguva zantmima erifore'ma hu'nea zantamina, menima fore'ma nehaza vahetmina zamasamigahune.

5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

Na'ankure Agra Jekopuna trake'a nemino, kasege'a Israeli vahera zami'ne. Ana nehuno tagehe'mofonkura, mofavre nagatamia ama ana nanekea rempi huzamiho huno zamasmi'ne.

6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

Ana hinkeno henkama fore hu anante anante'ma hu'za vanaza vahe'mo'za, ama ana nanekea antahine'za, mofavrezmia rempi hu'za zamasami vava hu'za viho.

7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

E'ina hanage'za fore hu anante anante'ma hu'za vanaza vahe'mo'za Anumzamofonkura amuhara nehu'za, kasegea amage nente'za, ruzahu ruzahu kaguva zama hu'nea zankura zamagera okanigahaze.

8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

E'ina nehu'za zamagehemo'zama zamagu'ama eri hanavemati'naza zana nosu'za, hara renonte'za, kea antahi'za avarari fatgo nosu'za, zamagu'a Anumzamofona omi'nazanknara osugahaze.

9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

Hagi Efraemi sondia vahe'mo'za ati kevea zamazampi eri'nazanagi, ha'ma hazafina zamage'na humi'za hara osu koro fre'naze.

10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

Zamagrama huhagerafi huvempa kema Anumzanema hu'nazankea runetagre'za, kasege'ama avarari zankura zamavaresra hu'naze.

11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

Anumzamo'ma maka ruzahu ruzahu zama zamaveri'ma hu'nea zankura zamagenekani'za, kagu'vazama hu'nea zankura zamagesa ontahi'naze.

12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

Hagi Zoani kaziga Isipi mopafina zamafahe'mofo zamavufina, Agra ruzahukna kaguvaza erifore hu'ne.

13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

Na'ankure Agra hagerina amu'nompinti eri ataneno, kana eri fore huno zamavreno kantu kaziga vigeno, timo'a emare hihi huno mareri'ne.

14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

Hagi masafi'na hamponteti kana zamaveri huno zamavareno nevuno, maka hanimpina teve anefanu remsa huzmanteno zamavareno vu'ne.

15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

Ka'ma kopina Agra havea rutaneno tina zamigeno, timo'a krohupeno ege'za ne'naze.

16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

Hagi Agra neone tintamina erifore higeno, havefintira hanatino tirantima eviaza huno enevie.

17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

Hianagi ana hagege ka'ma kopina amnea omani'za kumira hu'za ne-eza, marerirfa Anumzamofona hara rente'za e'naze.

18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

Zamagra zamagu'areti hu'za Anumzamofona rehe'za nege'za, zamavesi zmavesima nehia nezankura Anumzamofona antahige'naze.

19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

Ana nehu'za Anumzamofona huhaviza hunente'za amanage hu'naze, Anumzamo'a Agra amne hagege kokampintira ne'zana eri fore huramigahio? hu'za hu'naze.

20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

Tamage Agra havea rutanegeno timo'a krohupeno evuno aviteno megahianagi, Agra bretine ame'anena vahe'a zamigahifi?

21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

Hagi Ra Anumzamo'ma ana nanekema nentahigeno'a, arimpama ahe'zamo'a teveregeno Jekopu nagara teve krenerasegeno, mago'a Israeli vahe'mokizmia tevereti krerasage'ne.

22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

Na'ankure zamagra Anumzamofontera zamentintia nosu'za, kegava hurantegahie hu'za antahi omi'naze.

23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

Hianagi Agra monamofonkura kafana anagio, higeno monamo'a kafana anagino erihagro hu'ne.

24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

Mana ne'zanema nehaza ne'zana ko'ma riankna huno monafinkati herafi tregeno, monafintira witia zmige'za ne'naze.

25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

Ankeromofo ne'za zamige'za vahe'mo'za nenazageno, nezmu'ma huga avamente Anumzamo'a rema'a ne'za zamige'za ne'naze.

26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

Zage hanati kaziga zahora huntegeno monafina zahora erino enevigeno, Agra'a hihamu'areti sauti kaziga zahora azeri fatgo higeno Agra antahia kantera nevie.

27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

Agra monafinti ame'a atregeno eramino mopafina kugusopamo hihi huno mareriankna nehigeno, namama zmi'neana namaramimo'a rama'a hu'za hagerinkena kasepagna hu'naze.

28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

Ana namaramina Anumzamo'a higeno seli noma ki'za mani'naza amu'nompine, seli noma ki'zama nemanizafinena erami erami hu'naze.

29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

Zamagrama zmanankenku'ma haza zaga Agra zamige'za nezamu hu'naze.

30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

Hianagi ana ne'zana nevaga orenazageno, ana ne'zamo'a zahufa zamagipi me'nege'no,

31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

Anumzamo'a ana vahetamina tusi arimpa ahe'zmanteno hankavenentake vahezmia zamahehna hu'ne. Hagi hankavenentake Israeli nehazaveramina zamahehna hu'ne.

32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

E'inara hu'neanagi, ana vahe'mo'za ana zankura zamagesa ontahi'za kumira hu'za vu'naze. Anumzamo'ma knare eri'zama eri'nea zankura antahimi'za Agrite'ma zamentintima hu'zankura zamavaresra hu'naze.

33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

E'ina hazageno ame' huno zamazeri haviza hige'za amne zankna nehazageno, zamazeri koro hige'za koro hu'naze.

34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

Hagi Anumzamo'ma agafa huno zamahema nefrige'za nege'za, maka zana netre'za ete rukrahe hu'za Anumzamofontera hanaveti'za zamentintia hu'naze. Ana nehu'za zamagu'a rukrahe hu'za Anumzamofona zamagu'areti hu'za avariri'naze.

35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

Anumzamo'a tagri fraki haveganti mani'ne hu'za zamagesa nentahi'za, Mareri Agatere Anumzana tahokeno tavre'nea nere hu'za antahi'naze.

36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

Hianagi ana maka zama hu'nazana zamagiteti hu'nazanki tamage hu'za zamagu'a omi'naze. Zamagra amne zamagiteti havige hu'naze.

37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

Zmagu'amo'a tamagea huno Anumzamofontera hankvetino omnene. Ana hige'za Anumzanema huhagerafi'naza huvempa kea kegava osu'za ru hantagi'naze.

38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

Hianagi Anumzamo'a asunku Anumzankino kumizmia atrenezmanteno, zamahe fri vagaore'ne. Rama'a knafi rimpahe'zana azenerino, zamahe vaga ore'ne.

39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

Ana nehuno vahekura amne vahetfa mani'naze huno agesa antahi'ne. Vahe'mo'za zahomo'ma evu huhu huno vuteno omeankna huza vagaregahaze.

40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

Hagi hagage kokampima mani'neza rama'a zupa Ra Anumzamofona hararenentazageno arimpa knanena mani'ne.

41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

Hagi mago'ane Ra Anumzamofona rehe'za nege'za Israeli vahe ruotge Anumzamofona rimpagna erimi vava hu'za vu'naze.

42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

Zamagra ha' vahe'zmimofo zamazampinti'ma zamagu'ma vazi'nea hihamu'agura zamage kaninte'naze.

43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

Isipi mopafima ruzahu ruzahu kaguvazama erifore nehuno, Zoani kazigama knare huno mareri agatere'nea ruzahu ruzahu kaguvazama eri fore'ma hu'nea zankura zamagesa nontahizageno,

44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

Agra tirazmia eri rukrahe higeno korasege'za ana tintetira tina one'naze.

45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

Agra tusi'a kosintami huzmantege'za kregre hu'za nezamampri'zageno, hogatmi huntege'za rama'a hazenkea zami'naze.

46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

Agra neonse kenu'ene ranra kenu'ene huzmantege'za, hozazmia ne'za erihna hu'naze.

47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

Agra ranra komopa ko atregeno waini zafa zamia ahe haviza nehigeno, neonse komopa ko atregeno, sikamo zafazmia ahe haviza hu'ne.

48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

Hagi Agra bulimakao afuzmia ranra komopa ko atregeno zamahe nefrigeno, kopsina atregeno trazama nenaza afuzagama kegavama hu'nazana zamaheno eri vagare'ne.

49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

Agra tusi'a arimpa ahe'nezmanteno, vahe'ma zamazeri haviza hu ankero vahetamina mago'a huzmantege'za, zamazeri haviza nehu'za zamahe fri'nagura e'naze.

50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

Agra arimpa ahezamofo kana retro huno magore huno Isipi vahetmina zamagura ovazi'neanki, knazana zamino zamazeri haviza hu'ne.

51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

Isipi vahetmimofo nompintira ese ne' mofavreramina Agra zamahe fri'ne. Hamu nagamokizmi zamagonesa mofavreramina agra zamahe fri'ne.

52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

Hianagi Anumzamo'a Agra'a vahetmina sipisipi afutmima vugoteno avreno'ma viankna huno hagege kokampina kegve huzmante so'e huno zamavareno vu'ne.

53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

Agra'a kegava huzamanteno zamavareno vige'za zamagra korora osu'naze. Hianagi ha' vahe'zmimo'za hagerimpina ti nakri'naze.

54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

Agra ruotge'ma hu'nea mopa atupare zamavareno e'ne. Agra tamaga azantetima ha'ma huno'ma eri'nea agona kokampi zamavareno e'ne.

55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Hagi Agra zamavugama ana mopafima mani'naza vahera zamahe kasopenetreno, ana mopa erisantihareho huno zami'ne. Ana hige'za avamente avamente hu'za refko hu'za Israeli naga nofimo'za seli nonkuma ki'za mani'naze.

56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

Hianagi zamagra Anumzamofona rehe'za nege'za, Marerirfa Anumzana ha' renente'za, kasege'a ovarari'naze.

57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

Zamagra Anumzamofona zmagena hunemi'za, zamagehemo'zama hu'nazaza hu'za Anumzamofona avarari fatgo osazageno, ati amagenamo'ma kazakiankna huno zmavu'zamava zmimo'a kazaki'naze.

58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

Zamagra havi anumzantamimofoma mono'ma hunente'za, kumama tro husgama hunte'naza zamo Anumzamofona azeri arimpa nehe'za, havi anumzama antre'za tro'ma huntaza zanku Anumzamo'a azeri kanivea rezmante'ne.

59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

Hanki Anumzamo'ma ana nanekema nentahino'a tusi arimpa ahegeno, Israeli vahera amefi huzamino zamatre vagare'ne.

60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

Ana nehuno Silo kumate'ma seli mono noma'afima nemaniretira atreno vu'ne. Vahe amu'nompima seli noma'afima nemaniretira atreno vu'ne.

61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

Agra huhagerafi huvempage vogisia ha' vahe zamazampi antege'za eri'za kumazmirega vu'naze. Agri hihamu hankvema huvame huno me'nea zana ha' vahemoza eri'za ome antene'za ana zamofona ke amne zankna hu'naze.

62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

Agra vahe'aramina ha' vahe zamazampi zamavarentege'za ha' vahe'mo'za zamahe'za kazinteti traga hu'naze. Na'ankure Agra'ama erisantiharege'za Agri ruotge vahe'ma mani'naza vahekura tusi arimpa ahezmante'ne.

63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

Kasefa nehazaveramina tevemofo neza nesazageno, kasefa mofaneramimo'zama vema erisaza vene'nea omanige'za, masinezmante'zama nehaza zagamera osu'naze.

64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

Hagi pristi vahera bainati kazinteti zamahe vagarazage'za, ana pristi vahe'mokizmi kento aneramimo'za zamasunkura hu'za zavira ote'naze.

65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

Vahe'mo'zama mase'nazafinti'ma otizaza huno Ra Anumzamo'a oti'ne. Hanave sondia ne'mo'ma hanave waini tima neteno, neginagima huno mase'nereti'ma otiankna huno oti'ne.

66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

Ha' vahe'aramina Agra zamahe panani hige'za ete freza nevazageno, zamagazema huvavama hu'are zamazeri haviza hu'ne.

67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

Hianagi Josefe nagara avesra huzmanteno nezmatreno, Efraemi naga nofi'enema mani'zankura avresra hu'ne.

68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

Hianagi Juda naga huhamprino zamagrane umani'ne. Na'ankure Agra Saioni agonagu avesi'ne.

69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

E'i anante ruotgema hu'nea mono noma'a Agra kisga huno kintegeno, anagamu marerino monarega mareri'ne. Ana nehuno ana nomofo tra'ama ante'neana mopamo'ma hanavetiankna huno hanaveti'neankino mevava hugahie.

70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

Agra eri'za vahe'a Deviti huhamprinteno, sipisipi afu keginafinti ke higeno e'ne.

71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

Anumzamo'a Devitima avre'neana a sipisipine amima nenea anenta'aramima kegavama nehia eri'zampinti avreno Jekopu agehemofo, Ra Anumzamo'a Agra'a feno zama'agna huno huhampri'nea Israeli vahe'a kegava hu eri'zana ami'ne.

72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

Hagi Deviti'a maka agu'areti'ene maka zama tro'ma hu'are'ma antahi ani'ma hu'nea ne'kino, Israeli vahera kegava hu'ne.