Salme 71
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
David psalmus filiorum Ionadab et priorum captivorum in te Domine speravi non confundar in aeternum
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
in iustitia tua libera me et eripe me inclina ad me aurem tuam et salva me
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
esto mihi in Deum protectorem et in locum munitum ut salvum me facias quoniam firmamentum meum et refugium meum es tu
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
Deus meus eripe me de manu peccatoris de manu contra legem agentis et iniqui
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
quoniam tu es patientia mea Domine Domine spes mea a iuventute mea
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
in te confirmatus sum ex utero de ventre matris meae tu es protector meus in te cantatio mea semper
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
tamquam prodigium factus sum multis et tu adiutor fortis
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
repleatur os meum laude ut cantem gloriam tuam tota die magnitudinem tuam
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
non proicias me in tempore senectutis cum deficiet virtus mea ne derelinquas me
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
quia dixerunt inimici mei mihi et qui custodiebant animam meam consilium fecerunt in unum
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
dicentes Deus dereliquit eum persequimini et conprehendite eum quia non est qui eripiat
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
Deus ne elongeris a me Deus meus in adiutorium meum respice
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
confundantur et deficiant detrahentes animae meae operiantur confusione et pudore qui quaerunt mala mihi
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
ego autem semper sperabo et adiciam super omnem laudem tuam
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
os meum adnuntiabit iustitiam tuam tota die salutem tuam quoniam non cognovi litteraturam
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
introibo in potentiam Domini Domine memorabor iustitiae tuae solius
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
Deus docuisti me ex iuventute mea et usque nunc pronuntiabo mirabilia tua
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
et usque in senectam et senium Deus ne derelinquas me donec adnuntiem brachium tuum generationi omni quae ventura est potentiam tuam
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
et iustitiam tuam Deus usque in altissima quae fecisti magnalia Deus quis similis tibi
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
quantas ostendisti mihi tribulationes multas et malas et conversus vivificasti me et de abyssis terrae iterum reduxisti me
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
multiplicasti magnificentiam tuam et conversus consolatus es me
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
nam et ego confitebor tibi in vasis psalmi veritatem tuam Deus psallam tibi in cithara Sanctus Israhel
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
exultabunt labia mea cum cantavero tibi et anima mea quam redemisti
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
sed et lingua mea tota die meditabitur iustitiam tuam cum confusi et reveriti fuerint qui quaerunt mala mihi
