Salme 55

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

Zborovođi. Uza žičana glazbala. Poučna pjesma. Davidova. Počuj mi, Bože, molitvu, ne krij se molbi mojoj:

2 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

obazri se na me i usliši me! Mučim se u svojoj tjeskobi,

3 over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

zbuni me vika dušmanska i tlačenje grešničko. Navališe na me nesrećom, bijesno me progone.

4 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

Srce mi je ustreptalo i strah me samrtni spopade.

5 Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

Užas me i trepet hvata, groza me obuze.

6 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Zavapih: “O, da su mi krila golubinja, odletio bih da otpočinem!

7 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

Daleko, daleko bih letio, u pustinji se nastanio;

8 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

brzo bih si potražio sklonište od bijesne oluje i vihora.”

9 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

Smeti ih, Gospode, podvoji im jezike, jer nasilje i svađu vidim u gradu;

10 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

danju i noću zidinama kruže; bezakonja su i nevolje u njemu.

11 Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

Usred njega zasjede, s ulica mu nepravda i podlost ne odlaze.

12 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

Da me pogrdio dušmanin, bio bih podnio; da se digao na me koji me mrzi, pred njim bih se sakrio.

13 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Ali ti, ti si to bio, meni jednak, prijatelj moj, moj pouzdanik

14 vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

s kojim sam slatko drugovao i složno hodismo u Domu Božjemu.

15 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

Smrt neka ih zaskoči, živi nek' siđu u Podzemlje jer im je pakost u stanu i srcu. (Sheol h7585)

16 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

A ja ću Boga prizvati, i Jahve će me spasiti.

17 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

Večerom, jutrom i o podne tužan ću jecati, i on će čuti vapaj moj.

18 Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

Dat će mi mira od onih koji me progone: jer mnogi su protiv mene.

19 Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

Bog će čuti i njih poniziti, Onaj koji kraljuje odvijeka, jer se ne popravljaju, Boga se ne boje.

20 Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

Podižu ruke na prijatelje, savez svoj oskvrnjuju.

21 Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Usta su im glađa od maslaca, a srce ratoborno; riječi blaže od ulja, a oni - isukani mačevi.

22 Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

Povjeri Jahvi svu svoju brigu, i on će te pokrijepiti: neće dati da ikada posrne pravednik.

23 Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

A njih ti, o Bože, strmoglavi u jamu grobnu! Krvoloci i varalice ni polovicu dana neće doživjeti! A ja se u tebe uzdam!