< Salme 49 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
In finem, filiis Core. Psalmus. [Audite hæc, omnes gentes; auribus percipite, omnes qui habitatis orbem:
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
quique terrigenæ et filii hominum, simul in unum dives et pauper.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Os meum loquetur sapientiam, et meditatio cordis mei prudentiam.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Inclinabo in parabolam aurem meam; aperiam in psalterio propositionem meam.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Cur timebo in die mala? iniquitas calcanei mei circumdabit me.
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
Qui confidunt in virtute sua, et in multitudine divitiarum suarum, gloriantur.
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Frater non redimit, redimet homo: non dabit Deo placationem suam,
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
et pretium redemptionis animæ suæ. Et laborabit in æternum;
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
et vivet adhuc in finem.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Non videbit interitum, cum viderit sapientes morientes: simul insipiens et stultus peribunt. Et relinquent alienis divitias suas,
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
et sepulchra eorum domus illorum in æternum; tabernacula eorum in progenie et progenie: vocaverunt nomina sua in terris suis.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Et homo, cum in honore esset, non intellexit. Comparatus est jumentis insipientibus, et similis factus est illis.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Hæc via illorum scandalum ipsis; et postea in ore suo complacebunt.
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
Sicut oves in inferno positi sunt: mors depascet eos. Et dominabuntur eorum justi in matutino; et auxilium eorum veterascet in inferno a gloria eorum. (Sheol )
15 Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
Verumtamen Deus redimet animam meam de manu inferi, cum acceperit me. (Sheol )
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Ne timueris cum dives factus fuerit homo, et cum multiplicata fuerit gloria domus ejus:
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
quoniam, cum interierit, non sumet omnia, neque descendet cum eo gloria ejus.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Quia anima ejus in vita ipsius benedicetur; confitebitur tibi cum benefeceris ei.
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
Introibit usque in progenies patrum suorum; et usque in æternum non videbit lumen.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Homo, cum in honore esset, non intellexit. Comparatus est jumentis insipientibus, et similis factus est illis.]