< Salme 44 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Kumutungamiri wokuimba waVanakomana vaKora. Masikiri. Haiwa Mwari, takanzwa nenzeve dzedu; madzibaba edu akatiudza zvamakaita pamazuva avo, pamazuva ekare.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Noruoko rwenyu makadzinga ndudzi uye mukasima madzibaba edu; makapwanya marudzi mukaita kuti madzibaba edu abudirire.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Havana kuzviwanira nyika nomunondo wavo, uye ruoko rwavo haruna kuvakundisa; rwakanga rwuri ruoko rwenyu rworudyi, irwo ruoko rwenyu, nokupenya kwechiso chenyu, nokuti imi makavada.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Ndimi Mambo wangu naMwari wangu, anorayira kukunda kwaJakobho.
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Kubudikidza nemi, tinosunda vavengi vedu shure; kubudikidza nezita renyu, tinotsika vavengi vedu netsoka dzedu.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Handivimbi nouta hwangu, munondo wangu haundivigiri kukunda;
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
asi imi munotipa kukunda pamusoro pavavengi vedu, munonyadzisa vadzivisi vedu.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Tinozvirumbidza muna Mwari zuva rose, uye ticharumbidza zita renyu nokusingaperi. Sera
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Asi zvino matiramba uye matininipisa; hamuchabudi nehondo dzedu.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Makaita kuti tidududze pamberi pavavengi vedu, uye vadzivisi vedu vakatipamba.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Makatiramwira kumudyi samakwai uye makatiparadzira pakati pendudzi.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Makatengesa vanhu venyu pasina, hamuna kuwana kana chinhu pakuvatengesa.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Makatiita chiseko kuvavakidzani vedu, chinozvidzwa nechinosekwa chaavo vakatipoteredza.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Makatiita tsumo pakati pendudzi; vanhu vanotidzungudzira misoro.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Kunyadziswa kwangu kuri pamberi pangu zuva rose, uye chiso changu chafukidzwa nenyadzi
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
pakuseka kwaavo vanondizvidza nokundirwisa, nokuda kwomuvengi, agarira kutsiva.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Zvose izvi zvakaitika kwatiri kunyange takanga tisina kukukanganwai, kana kuva vasina kutendeka kusungano yenyu.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Mwoyo yedu yakanga isati yafuratira; tsoka dzedu dzakanga dzisati dzatsauka panzira yenyu.
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Asi makatipwanya mukatiita nzvimbo yamakava uye mukatifukidza nerima guru.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Dai takanga takanganwa zita raMwari wedu, kana kutambanudzira maoko edu kuna mwari wavatorwa,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
Mwari haaizviziva here, sezvo achiziva zvakavanzika zvomwoyo?
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Asi nokuda kwenyu takatarisana norufu zuva rose; tinotorwa samakwai anobayiwa.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Mukai, imi Ishe! Munovatireiko? Zvisimudzei! Regai kutiramba nokusingaperi.
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Ko, munovanzirei chiso chenyu muchikanganwa kutambudzika nokudzvinyirirwa kwedu?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Takawisirwa muguruva; miviri yedu inonamatira pavhu.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Simukai mutibatsire; tidzikinurei nokuda kworudo rwenyu rusingaperi.