Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

To the chief music-maker. Of Jeduthun. A Psalm. Of David. I said, I will give attention to my ways, so that my tongue may do no wrong; I will keep my mouth under control, while the sinner is before me.

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

I made no sound, I said no word, even of good; and I was moved with sorrow.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

My heart was burning in my breast; while I was deep in thought the fire was lighted; then I said with my tongue,

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

Lord, give me knowledge of my end, and of the measure of my days, so that I may see how feeble I am.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

You have made my days no longer than a hand's measure; and my years are nothing in your eyes; truly, every man is but a breath. (Selah)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Truly, every man goes on his way like an image; he is troubled for no purpose: he makes a great store of wealth, and has no knowledge of who will get it.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

And now, Lord, what am I waiting for? my hope is in you.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Make me free from all my sins; do not let me be shamed by the man of evil behaviour.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

I was quiet, and kept my mouth shut; because you had done it.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

No longer let your hand be hard on me; I am wasted by the blows of your hand.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

By the weight of your wrath against man's sin, the glory of his form is wasted away; truly every man is but a breath. (Selah)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Let my prayer come to your ears, O Lord, and give attention to my cry, make an answer to my weeping: for my time here is short before you, and in a little time I will be gone, like all my fathers.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Let your wrath be turned away from me, so that I may be comforted, before I go away from here, and become nothing.