Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Davidov. Optuži, Jahve, tužitelje moje i napadni one koji mene napadaju!
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Stavi oklop, uzmi štit svoj i ustani meni u pomoć!
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Zavitlaj kopljem i presretni progonitelje moje, reci mojoj duši: “Ja sam tvoje spasenje.”
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Nek' se smetu i postide koji život moj traže, nek' uzmaknu i nek' se posrame koji mi propast snuju!
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Nek' budu k'o pljeva na vjetru kad ih Anđeo Jahvin potjera!
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Mračni i skliski bili im putovi kad ih Anđeo Jahvin bude gonio!
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Bez razloga napeše mi mrežu, bez razloga grob duši mojoj iskopaše.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Propast će ih stići iznenada, u mrežu koju napeše sami će se uhvatiti, past će u jamu što je iskopaše!
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
A moja će duše klicati u Jahvi, radovat će se u spasenju njegovu.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Sve će kosti moje govoriti: Tko je, Jahve, poput tebe koji ubogog spasavaš od silnika, jadnika i siromaha od pljačkaša?
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Ustadoše svjedoci opaki: pitaju me za ono što ne znam.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Vraćaju mi zlo za dobro, duša moja zapada u osamu.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
U bolesti njihovoj nosio sam kostrijet, dušu svoju postom morio, i molitva mi se u krilo vraćala.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Kao za prijateljem, za bratom - obilažah tužan; od žalosti se pogurih kao onaj što za majkom žali.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
A sada kad posrnuh ja, oni se raduju, skupiše se protiv mene da udare iznenada, i bez prestanka oni me razdiru.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Ruglom na ruglo iskušavaju me i zubima škripaju na mene.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
O Jahve, dokle ćeš gledati? Istrgni mi dušu nasrtajima njihovim, otmi lavovima jedino dobro moje!
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Zahvalit ću ti u velikom zboru, slavit ću te među pukom brojnim.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Nek' se ne raduju nada mnom dušmani nepravedni, nek' ne namiguju očima oni koji me nizašto mrze!
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Jer oni ne misle o miru, već spletke snuju protiv mirnih u zemlji.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Razvaljuju svoja usta na me i govore: “Ha, ha, vidjesmo očima svojim!”
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Ti sve vidiš, o Jahve! Nemoj šutjeti! Gospode, od mene se ne udaljuj!
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Preni se, ustani da me obraniš, Bože moj, Gospode, vodi parnicu moju!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Po svojoj me pravdi sudi, Jahve, Bože moj, nek' se ne raduju nada mnom!
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!” Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!”
Nek' ne misle u srcu: “Ispunila nam se želja!” Nek' ne reknu: “Progutali smo ga!”
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Nek' se postide i posrame svi zajedno koji se nesreći mojoj raduju! Nek' se odjenu stidom i sramotom oni koji se podižu na me!
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Nek' radosno kliču kojima je pravo moje na srcu i nek' svagda govore: “Velik je Jahve! Milo mu je spasenje sluge njegova!”
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
A moj će jezik kazivati pravdu tvoju i hvalu tebi navijeke.
