Salme 34
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Na Rawiri, i tona ahua i rere ke ra i te aroaro o Apimereke; na pei ana ia, a haere ana. Ka whakapaingia e ahau a Ihowa i nga wa katoa; he whakamoemiti tonu ta toku mangai ki a ia.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Ka whakamanamana toku wairua ki a Ihowa: ka rongo te hunga mahaki, a ka hari.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Kia whakanui tahi tatou i a Ihowa, kia whakateitei tahi hoki i tona ingoa.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
I rapu ahau i a Ihowa, a rongo mai ana ia ki ahau, whakaorangia ana ahau e ia i oku wehi katoa.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
I titiro ratou ki a ia, a kua marama: a kahore rawa he whakama o o ratou mata.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
I karanga tenei tangata iti, a whakarongo ana a Ihowa, whakaora ana i a ia i ona whakapawera katoa.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
E noho ana te anahera a Ihowa i tetahi taha, i tetahi taha, o te hunga e wehi ana i a ia, a e whakaora ana i a ratou.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Whakamatauria, kia kite ai koutou i te pai o Ihowa: ka hari te tangata e whakawhirinaki ana ki a ia.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Kia wehi ki a Ihowa, e tona hunga tapu: e kore hoki e hapa nga tangata e wehi ana i a ia.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
E hapa ana nga kuao raiona, e mate ana i te kai: ko te hunga ia e rapu ana ki a Ihowa, e kore e hapa i tetahi mea pai.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Haere mai, e nga tamariki, whakarongo ki ahau: maku koutou e ako kia wehi ki a Ihowa.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Ko wai te tangata e hiahia ana ki te ora, e whai ana kia maha nga ra, kia kite i te pai?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Tiakina tou arero kei kino, ou ngutu kei korero hianga.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Mawehe atu i te kino, mahia te pai; rapua te ata noho, whaia hoki.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
E tau ana nga kanohi o Ihowa ki te hunga tika; me ona taringa ki ta ratou karanga.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
E he ana te mata o Ihowa ki nga kaimahi i te kino, hei hatepe i a ratou i te whenua kei maharatia.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
I karanga te hunga tika, a i whakarongo a Ihowa, whakaorangia ana ratou e ia i o ratou whakapawera katoa.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
E tata ana a Ihowa ki te hunga ngakau maru: ka whakaorangia ano e ia te hunga wairua iro.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
He tini nga mate o te tangata tika: otiia e whakaorangia ana ia e Ihowa i roto i era katoa.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
E tiakina ana e ia ona wheua katoa: e kore tetahi e whati.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Ka mate i te kino te tangata hara; a ka he te hunga e kino ana ki te tangata tika.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
E hokona ana e Ihowa te wairua o ana pononga, e kore ano e he tetahi o te hunga e whakawhirinaki ana ki a ia.
