Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
in finem pro adsumptione matutina psalmus David Deus Deus meus respice me quare me dereliquisti longe a salute mea verba delictorum meorum
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Deus meus clamabo per diem et non exaudies et nocte et non ad insipientiam mihi
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
tu autem in sancto habitas Laus Israhel
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
in te speraverunt patres nostri speraverunt et liberasti eos
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
ad te clamaverunt et salvi facti sunt in te speraverunt et non sunt confusi
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
ego autem sum vermis et non homo obprobrium hominum et abiectio plebis
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
omnes videntes me deriserunt me locuti sunt labiis moverunt caput
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
speravit in Domino eripiat eum salvum faciat eum quoniam vult eum
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
quoniam tu es qui extraxisti me de ventre spes mea ab uberibus matris meae
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
in te proiectus sum ex utero de ventre matris meae Deus meus es tu
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
ne discesseris a me quoniam tribulatio proxima est quoniam non est qui adiuvet
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
circumdederunt me vituli multi tauri pingues obsederunt me
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
aperuerunt super me os suum sicut leo rapiens et rugiens
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
sicut aqua effusus sum et dispersa sunt universa ossa mea factum est cor meum tamquam cera liquescens in medio ventris mei
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
aruit tamquam testa virtus mea et lingua mea adhesit faucibus meis et in limum mortis deduxisti me
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
quoniam circumdederunt me canes multi concilium malignantium obsedit me foderunt manus meas et pedes meos
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
dinumeraverunt omnia ossa mea ipsi vero consideraverunt et inspexerunt me
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
diviserunt sibi vestimenta mea et super vestem meam miserunt sortem
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
tu autem Domine ne elongaveris auxilium tuum ad defensionem meam conspice
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
erue a framea animam meam et de manu canis unicam meam
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
salva me ex ore leonis et a cornibus unicornium humilitatem meam
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
narrabo nomen tuum fratribus meis in media ecclesia laudabo te
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
qui timetis Dominum laudate eum universum semen Iacob magnificate eum
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
timeat eum omne semen Israhel quoniam non sprevit neque dispexit deprecationem pauperis nec avertit faciem suam a me et cum clamarem ad eum exaudivit me
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
apud te laus mea in ecclesia magna vota mea reddam in conspectu timentium eum
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
edent pauperes et saturabuntur et laudabunt Dominum qui requirunt eum vivent corda eorum in saeculum saeculi
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
reminiscentur et convertentur ad Dominum universi fines terrae et adorabunt in conspectu eius universae familiae gentium
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
quoniam Dei est regnum et ipse dominabitur gentium
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
manducaverunt et adoraverunt omnes pingues terrae in conspectu eius cadent omnes qui descendunt in terram
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
et anima mea illi vivet et semen meum serviet ipsi
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
adnuntiabitur Domino generatio ventura et adnuntiabunt iustitiam eius populo qui nascetur quem fecit Dominus
