Salme 147
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Louwe SENYÈ a! Paske li bon pou chante lwanj a Bondye nou an. Paske se agreyab epi lwanj Li se dous.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
SENYÈ a ap ranfòse Jérusalem. Li ranmase egzile Israël yo.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Li geri (sila) ak kè kase yo e mete pansman sou blesi yo.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Li konte fòs kantite zetwal yo. Li bay non a yo tout.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Gran se SENYÈ nou an e Li ranpli ak fòs. Bon konprann Li an san limit nèt.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
SENYÈ a bay soutyen a aflije yo. Li fè mechan yo bese desann jis rive atè.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Chante a SENYÈ a ak remèsiman. Chante lwanj a Bondye nou an sou gita,
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
ki kouvri syèl la ak nwaj yo, ki founi lapli pou tè a, ki fè zèb yo grandi sou mòn yo.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Li bay bèt la manje li, ak jenn kòbo k ap kriye yo.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Li pa pran plezi nan fòs cheval la. Li pa pran plezi nan janm a moun.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
SENYÈ a bay favè a (sila) ki krent Li yo, (sila) ki tann lanmou dous Li yo.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Louwe SENYÈ a, O Jérusalem! Louwe Bondye ou a, O Sion!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Paske Li te fòtifye ba fè nan pòtay ou yo; Li te beni fis ou yo anndan w.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Li fè lapè anndan lizyè ou yo. Li satisfè ou ak meyè kalite ble.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Li voye lòd Li sou latè. Pawòl Li kouri byen vit.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Li bay lanèj kon lenn. Li gaye lawouze glase kon sann.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Li jete voye glas Li kon ti mòso. Se kilès ki kab kanpe devan fredi Li a?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Li voye pawòl Li pou fonn yo. Li fè van Li soufle e dlo yo koule.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Li deklare pawòl Li yo a Jacob, règleman Li yo ak òdonans Li yo a Israël.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Li pa t aji konsa avèk okenn lòt nasyon. Selon òdonans Li yo, yo pa konnen yo. Louwe SENYÈ a!
