Salme 147
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, pjevajte Bogu našem jer je sladak; svake hvale on je dostojan!
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Jahve gradi Jeruzalem, sabire raspršene Izraelce.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
On liječi one koji su srca skršena i povija rane njihove.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
On određuje broj zvijezda, svaku njezinim imenom naziva.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Velik je naš Gospodin i svesilan, nema mjere mudrosti njegovoj.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Jahve pridiže ponizne, zlotvore do zemlje snizuje.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Pjevajte Jahvi pjesmu zahvalnu, svirajte na citari Bogu našem!
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Oblacima on prekriva nebesa i zemlji kišu sprema; daje da po bregovima raste trava i bilje na službu čovjeku.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
On stoci hranu daje i mladim gavranima kada grakću.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Za konjsku snagu on ne mari nit' mu se mile bedra čovječja.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Mili su Jahvi oni koji se njega boje, koji se uzdaju u dobrotu njegovu.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Slavi Jahvu, Jeruzaleme, hvali Boga svoga, Sione!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
On učvrsti zasune vrata tvojih, blagoslovi u tebi tvoje sinove.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
On dade mir granicama tvojim, pšenicom te hrani najboljom.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Besjedu svoju šalje na zemlju, brzo trči riječ njegova.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Kao vunu snijeg razbacuje, prosipa mraz poput pepela.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
On sipa grÓad kao zalogaje, voda mrzne od njegove studeni.
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Riječ svoju pošalje i vode se tope; dunu vjetrom i vode otječu.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Riječ svoju on objavi Jakovu, odluke svoje i zakone Izraelu.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Ne učini tako nijednom narodu: nijednom naredbe svoje ne objavi! Aleluja!
