< Salme 144 >
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!