Salme 140

1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

In finem. Psalmus David. [Eripe me, Domine, ab homine malo; a viro iniquo eripe me.

2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

Qui cogitaverunt iniquitates in corde, tota die constituebant prælia.

3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

Acuerunt linguas suas sicut serpentis; venenum aspidum sub labiis eorum.

4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)

Custodi me, Domine, de manu peccatoris, et ab hominibus iniquis eripe me. Qui cogitaverunt supplantare gressus meos:

5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

absconderunt superbi laqueum mihi. Et funes extenderunt in laqueum; juxta iter, scandalum posuerunt mihi.

6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)

Dixi Domino: Deus meus es tu; exaudi, Domine, vocem deprecationis meæ.

7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Domine, Domine, virtus salutis meæ, obumbrasti super caput meum in die belli.

8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

Ne tradas me, Domine, a desiderio meo peccatori: cogitaverunt contra me; ne derelinquas me, ne forte exaltentur.

9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)

Caput circuitus eorum: labor labiorum ipsorum operiet eos.

10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

Cadent super eos carbones; in ignem dejicies eos: in miseriis non subsistent.

11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

Vir linguosus non dirigetur in terra; virum injustum mala capient in interitu.

12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

Cognovi quia faciet Dominus judicium inopis, et vindictam pauperum.

13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.

Verumtamen justi confitebuntur nomini tuo, et habitabunt recti cum vultu tuo.]