Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

canticum graduum saepe expugnaverunt me a iuventute mea dicat nunc Israhel

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

saepe expugnaverunt me a iuventute mea etenim non potuerunt mihi

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

supra dorsum meum fabricabantur peccatores prolongaverunt iniquitatem suam

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Dominus iustus concidet cervices peccatorum

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

confundantur et convertantur retrorsum omnes qui oderunt Sion

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

fiant sicut faenum tectorum quod priusquam evellatur exaruit

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

de quo non implevit manum suam qui metit et sinum suum qui manipulos colligit

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

et non dixerunt qui praeteribant benedictio Domini super vos benediximus vobis in nomine Domini