< Salme 119 >
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.