Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Mida akpe na Yehowa, miyɔ eƒe ŋkɔ, eye miɖe gbeƒã nu siwo wòwɔ la le dukɔwo dome.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Midzi ha nɛ, midzi kafukafuha nɛ, miɖe gbeƒã eƒe nukunuwɔwɔwo.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Miƒo adegbe le eƒe ŋkɔ kɔkɔe la ŋu, mina ame siwo dia Yehowa la ƒe dzi natso aseye.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Midi Yehowa, mibia eƒe ŋusẽ, midi eƒe ŋkume ɖaa.
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Miɖo ŋku nukunu siwo wòwɔ, eƒe dzesiwo kple eƒe ʋɔnudɔdrɔ̃wo dzi.
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
O! Eƒe dɔla Abraham ƒe dzidzimeviwo. O! Yakob ƒe viwo, ame siwo wòtia.
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
Eyae nye Yehowa, míaƒe Mawu la, eƒe ʋɔnudɔdrɔ̃ xɔ anyigba la katã dzi la me.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Eɖoa ŋku eƒe nubabla kple se siwo wòde na dzidzime akpewo la dzi ɖaa,
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
eyae nye nu si wòbla kple Abraham kple atam si wòka na Isak.
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Eɖo kpe edzi na Yakob abe sedede ene, eye na Israel abe nubabla mavɔ ene be,
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
“Wòe matsɔ Kanaanyigba la na, abe wò domenyinu ene.”
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Ke esi wonye ame ʋɛ aɖewo ko, womesɔ gbɔ o, eye wonye amedzrowo le anyigba dzi la,
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
wotsa tso dukɔ me yi dukɔ me, tso fiaɖuƒe ɖeka me yi bubu me.
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
Meɖe mɔ be ame aɖeke nate wo ɖe anyi o, le wo ta, wòka mo na fiawo be,
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
“Migaka asi nye amesiaminawo ŋu o, eye migawɔ nu vevi nye nyagblɔɖilawo o.”
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Ena dɔ to ɖe anyigba la dzi, eye wògblẽ woƒe nuɖuɖukpɔtsoƒewo katã,
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
ke edɔ ŋutsu aɖe si woyɔna be Yosef, ame si wodzra abe kluvi ene la ɖe wo ŋgɔ.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
Wode kunyowu afɔ nɛ, wode abi eŋu, eye wotsɔ gakɔsɔkɔsɔ de kɔ nɛ,
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
va se ɖe esime nya si wògblɔ ɖi la va eme, eye va se ɖe esime Yehowa ƒe nya naɖo kpe edzi, be nya si wògblɔ la nye nyateƒe.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Fia la dɔ ame woyi ɖaɖee le game, eye dukɔ la dziɖula na ablɔɖee.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Etsɔe ɖo amegãe ɖe eƒe aƒe nu, eye wònye eƒe nunɔamesiwo katã dzikpɔla,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
be wòade dɔ asi na eƒe dɔnunɔlawo ale si dze eŋu, eye wòafia nunya eƒe dumegãwo.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Ale Israel ge ɖe Egiptenyigba dzi, eye Yakob nɔ Hamnyigba dzi abe amedzro ene.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Yehowa na eƒe dukɔ la dzi ɖe edzi, eye wòna wosɔ gbɔ fũu akpa na woƒe futɔwo,
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
ame siwo ƒe dzi wòtrɔ be woalé fu eƒe dukɔ la, eye woaɖo nugbe ɖe eƒe dɔlawo ŋu.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Edɔ Mose, eƒe dɔla kple Aron, eƒe ame tiatia ɖa.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Wowɔ eƒe dzesi gãwo le wo dome kple eƒe nukunuwo le Hamnyigba dzi.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Eɖo viviti ɖa, eye anyigba la dzi do blukɔ elabena ɖe wometsi tsitre ɖe eƒe nyawo ŋu oa?
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
Ena woƒe tsiwo trɔ zu ʋu, eye to esia me woƒe tɔmelãwo ku.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Ena woƒe anyigba la dzi yɔ fũu kple akpɔkplɔwo, esiwo ge ɖe woƒe dumegãwo ƒe xɔgãwo me ke.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Eƒo nu, eye tagbatsutsu kple togbato ƒe ha gã aɖe va xɔ woƒe dukɔ la katã me.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Etrɔ woƒe tsidzadza wòzu kpetsi, eye dzikedzo kpe ɖe eŋuti le woƒe anyigba blibo la dzi.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Eƒo woƒe wainkawo kple gbotiwo ƒu anyi, eye wòmu ati siwo le woƒe dukɔ me la ƒu anyi.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Eƒo nu, eye ʋetsuviwo va ƒo ɖi, nenema kee nye abɔ gbogbo aɖewo hã;
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
woɖu numiemie mumu ɖe sia ɖe le woƒe anyigba la dzi, eye woɖu nuku ɖe sia ɖe si le bo dzi hã.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
Emegbe la, eƒo ŋgɔgbevi siwo katã le woƒe anyigba dzi la ƒu anyi, esiwo nye woƒe ŋutsunyenye ƒe kutsetse gbãtɔwo.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Ke ekplɔ Israel do goe, wodo agba kple klosalo kple sika, eye ame beli aɖeke menɔ woƒe toawo dome o.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Egipte kpɔ dzidzɔ esi wodo go dzo, elabena Israel ƒe ŋɔdzi lé wo.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Ekeke lilikpo ɖe wo dzi abe avɔ ene, eye wòna dzo wo be wòanye akaɖi na wo le zã me.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Wobiae, eye wòna tegliwo woɖu, eye wòtsɔ dziƒobolo ɖi ƒo na woe.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Eʋu agakpe la, tsi do na wo bababa, eye wòsi to gbegbe la abe tɔsisi ene.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Elabena eɖo ŋku eƒe ŋugbe kɔkɔe si wòdo na eƒe dɔla Abraham la dzi.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Ekplɔ eƒe dukɔ la do goe kple aseyetsotso, eƒe ame tiatiawo kple dzidzɔɣli.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
Etsɔ dukɔwo ƒe anyigbawo na wo, eye nu si ame bubuwo ku kutri kpɔ la va zu domenyinu na wo.
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
Ale be woalé eƒe ɖoɖowo me ɖe asi, eye woawɔ eƒe sewo dzi. Mikafu Yehowa.
