Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Misaora an’ i Jehovah, ry fanahiko. Jehovah Andriamanitro ô, lehibe indrindra Hianao, Famirapiratana sy voninahitra no fitafinao,
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
Mitafy ny mazava tahaka ny lamba Izy Ary mamelatra ny lanitra tahaka ny lay,
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
Ary mametraka ny rairain-drihan’ ny tranony amin’ ny rano, Sady manao ny rahona matevina ho kalesiny ka mandeha amin’ ny elatry ny rivotra,
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
Ary manao ny rivotra ho irany Sy ny lelafo ho mpanompony.
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
Nanorina ny tany tambonin’ ny fanorenany Izy, Mba tsy hihetseha-ny mandrakizay doria.
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
Ny rano lalina no nasaronao azy tahaka ny lamba; Nandifotra ny tendrombohitra aza ireny.
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
Noho ny teny mafy nataonao dia nandositra ny tendrombohitra, Noho ny feon’ ny kotrokoranao dia nirifatra izy
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
Nisondrotra ny tendrombohitra, nietry ny lohasaha ho any amin’ izay namboarinao hitoerany.
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
Efa nasianao fetra tsy hihoarany izy Mba tsy hiverina hanarona ny tany.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
Mampandeha loharano eny amin’ ny lohasaha Izy; Eny anelanelan’ ny tendrombohitra no alehan’ ireny,
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
Ka isotroan’ ny bibi-dia rehetra, Sy analan’ ny boriki-dia ny hetahetany;
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
Eo amboniny no itoeran’ ny voro-manidina; Ary eo amin’ ny ran-tsan-kazo no anenoany.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
Manondra-drano ny tendrombohitra avy amin’ ny tranony ambony Izy; Ny vokatry ny asanao no mahavoky ny tany.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
Mampaniry ahitra ho an’ ny biby fiompy Izy Sy anana hahasoa ny olona. Ary mamoaka hanina avy amin’ ny tany.
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
Ary divay izay mampifaly ny olona, ka mampinendonendo ny tavany mihoatra noho ny diloilo, Ary mofo hanohanana ny ain’ ny olona.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
Voky ny hazon’ i Jehovah, Dia ny sederan’ i Libanona, izay namboleny;
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
Izay anaovan’ ny voron-kely ny akaniny; Ary ny vano, dia ao amin’ ny kypreso no anaovany ny tranony.
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
Ny tendrombohitra avo dia ho an’ ny osi-dia; Ny harambato no fiarovana ho an’ ny hyraka.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
Nanao ny volana ho fotoana Izy, Ary ny masoandro mahalala ny filentehany.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
Mahatonga aizina Hianao, dia tonga ny alina, Ka mivezivezy ny biby rehetra any an’ ala;
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
Ny liona tanora mierona maniry toha Ka mitady ny haniny avy amin’ Andriamanitra.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
Miposaka ny masoandro, dia miverina ireny, Ary ao an-davany no amitsahany.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
Fa ny olona kosa mivoaka ho any amin’ ny taozavany, Sy ny asany mandra-paharivan’ ny andro.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
Endrey ny hamaroan’ ny asanao, Jehovah ô! Fahendrena no nanaovanao azy rehetra; Henika ny zavatra nataonao ny tany.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
Indro ny ranomasina sady lehibe no malalaka, Any no misy zava-mihetsiketsika tsy tambo isaina, Dia zava-miaina, na kely na lehibe.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
Any no alehan’ ny sambo Sy ny trozona, izay noforoninao hilaolao any.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
Ireo rehetra ireo miandry Anao, Mba homenao ny haniny amin’ ny fotoany.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
Manome Hianao, dia manangona izy; Manokatra ny tananao Hianao, dia voky ny soa izy;
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
Manafina ny tavanao Hianao, dia raiki-tahotra izy; Alainao indray ny ainy, dia maty izy Ka mody any amin’ ny vovoka nanalana azy,
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
Maniraka ny Fanahinao Hianao, dia ary izy, Ary manavao ny tarehin’ ny tany Hianao.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
Ho mandrakizay anie ny voninahitr’ i Jehovah; Aoka Jehovah hifaly amin’ ny asany.
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
Jereny ny tany, dia mihorohoro; Tendren’ ny tànany ny tendrombohitra, dia midonaka.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Hihira ho an’ i Jehovah aho, raha mbola velona koa; Hankalaza an’ Andriamanitro aho, raha mbola miaina.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
Ho maminy anie ny fisainako Azy; Izaho no hifaly amin’ i Jehovah.
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Ho lany ringana tsy ho etỳ amin’ ny tany ny mpanota, Ary ny ratsy fanahy tsy ho etỳ intsony. Misaora an’ i Jehovah, ry fanahiko. Haleloia.
