Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Molitva nevoljnika koji je klonuo pa svoju tugu izlijeva Jahve, usliši molitvu moju, i vapaj moj k tebi da dođe!
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Nemoj sakrivati lice od mene u dan moje nevolje! Prigni k meni uho svoje: kad te prizovem, brzo me usliši!
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Jer moji dani nestaju poput dima, a moje kosti gore kao oganj.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Srce mi se suši kao pokošena trava i kruh svoj zaboravljam jesti.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Od snažnih jecaja mojih kosti mi uz kožu prionuše.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Sličan sam čaplji u pustinji, postah k'o ćuk na pustoj razvalini.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
Ne nalazim sna i uzdišem k'o samotan vrabac na krovu.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Svagda me grde dušmani moji; mnome se proklinju što bjesne na me.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Pepeo jedem poput kruha, a piće svoje miješam sa suzama
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
zbog tvoje ljutine i gnjeva, jer si me digao i bacio.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Moji su dani k'o oduljena sjena, a ja se, gle, sušim poput trave.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
A ti, o Jahve, ostaješ dovijeka i tvoje ime kroza sva koljena.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Ustani, smiluj se Sionu: vrijeme je da mu se smiluješ - sada je čas!
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Jer milo je slugama tvojim kamenje njegovo, žale ruševine njegove.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Tad će se pogani bojati, Jahve, imena tvojega i svi kraljevi zemlje slave tvoje
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
kad Jahve opet sazda Sion, kad se pokaže u slavi svojoj,
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
kad se osvrne na prošnju ubogih i ne prezre molitve njihove.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Nek' se zapiše ovo za budući naraštaj, puk što nastane neka hvali Jahvu.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
Jer Jahve gleda sa svog uzvišenog svetišta, s nebesa na zemlju gleda
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
da čuje jauke sužnjeva, da izbavi smrti predane,
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
da se na Sionu navijesti ime Jahvino i njegova hvala u Jeruzalemu
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
kad se narodi skupe i kraljevstva da služe Jahvi.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Putem je istrošio sile moje, skratio mi dane.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Rekoh: “Bože moj, nemoj me uzeti u sredini dana mojih! Kroza sva koljena traju godine tvoje.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
U početku utemelji zemlju, i nebo je djelo ruku tvojih.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
Propast će, ti ćeš ostati, sve će ostarjeti kao odjeća. Mijenjaš ih poput haljine i nestaju:
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
ti si uvijek isti - godinama tvojim nema kraja.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Djeca će tvojih slugu živjeti u miru i potomstvo će njihovo trajati pred tobom.
