Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Mangdaeng a rhae vaengah BOEIPA mikhmuh ah a kohuetnah a hawk tih a thangthuinah BOEIPA aw ka thangthuinah he ya lamtah ka pang ol loh nang taengla ham pha saeh.
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Kai kah puencak tue vaengah na maelhmai te kai taeng lamkah thuh boeh. Kang khue tue vaengah kai taengla na hna han kaeng lamtah kai he koe n'doo lah.
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Ka khohnin he hmaikhu bangla hmata tih ka rhuhrhong khaw hmaingen bangla tlum.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Ka lungbuei he baelhing bangla a haih tih a rhae sut dongah ka buh caak pataeng ka hnilh coeng.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Ka hueinah ol dongah ka pumsa tah ka rhuh dongla kap coeng.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Khosoek kah khosoek saelbu bangla ka lutlat sut tih, imrhong thathawt bangla ka om.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
Ka hak ah khaw imphu kah aka pangoe vaa bangla ka om.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Ka thunkha loh hnin takuem kai m'veet uh tih kai aka yan rhoek loh kai ming neh a toemngam uh.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Hmaiphu te buh la ka caak tih ka tuiok khaw rhahnah neh ka thoek.
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
Kai nan ludoeng tangtae khaw na kosi, na thinhul neh kai nan voeih.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Ka khohnin he mueihlip bangla puh tih baelhing bangla ka rhae sut.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
Tedae BOEIPA namah tah kumhal ah na ngol coeng tih namah poekkoepnah tah cadilcahma phoeikah cadilcahma duela om.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Na thoo vetih a tue bangla Zion na haidam bitni. Anih rhen hamla khoning a pha coeng dongah.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Na sal rhoek loh Zion kah lungto te a ngaingaih uh tih a laipi te khaw a rhen uh.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Te dongah BOEIPA namah ming te namtom rhoek loh, namah thangpomnah te diklai manghai boeih loh a rhih uh ni.
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
Zion te BOEIPA loh a thoh vetih a thangpomnah neh phoe ni.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
Dueidah thahnoeng thangthuinah taengla mael vetih amih kah thangthuinah te sit mahpawh.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Hmailong kah cadilcahma ham khaw hekah he daek saeh lamtah a suen pilnam loh BOEIPA thangthen saeh.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
A sang hmuencim lamkah a dan tih diklai te BOEIPA loh vaan lamkah a paelki.
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
Thongtl a kah a kiinah hnatun ham, dueknah khuikah hlang rhoek te hlah ham,
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
BOEIPA ming te Zion ah, amah koehnah te khaw Jerusalem ah doek ham om ni.
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
BOEIPA taengah thothueng ham pilnam rhoek neh ram rhoek tah tun tingtun uh ni.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Ka thadueng he longpuei ah a khah tih, ka khohnin khaw a rhaem.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Te dongah, “Ka Pathen aw, kai kah ka khohnin he a boengli ah lo boel mai. Namah kah kum tah cadilcahma phoeikah cadilcahma due khaw a pha kanoek.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
A cuek vaengah diklai na suen tih vaan ke khaw namah kutngo ni.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
Amih te milh uh cakhaw namah tah na nguel yoeyah. Te dongah amih te himbai bangla boeih hnawn uh vetih pueinak bangla na tho vaengah thovael uh van ni.
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
Tedae namah tah amah la na om tih na kum khaw bawt pawh.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Na sal rhoek kah a ca rhoek loh kho a sak uh vetih a tiingan loh namah mikhmuh ah pai ni,” ka ti.
