Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
numquid non sapientia clamitat et prudentia dat vocem suam
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
in summis excelsisque verticibus super viam in mediis semitis stans
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
iuxta portas civitatis in ipsis foribus loquitur dicens
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
o viri ad vos clamito et vox mea ad filios hominum
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
intellegite parvuli astutiam et insipientes animadvertite
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
audite quoniam de rebus magnis locutura sum et aperientur labia mea ut recta praedicent
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
veritatem meditabitur guttur meum et labia mea detestabuntur impium
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
iusti sunt omnes sermones mei non est in eis pravum quid neque perversum
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
recti sunt intellegentibus et aequi invenientibus scientiam
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
accipite disciplinam meam et non pecuniam doctrinam magis quam aurum eligite
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis et omne desiderabile ei non potest conparari
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
ego sapientia habito in consilio et eruditis intersum cogitationibus
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
timor Domini odit malum arrogantiam et superbiam et viam pravam et os bilingue detestor
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
meum est consilium et aequitas mea prudentia mea est fortitudo
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
per me reges regnant et legum conditores iusta decernunt
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
per me principes imperant et potentes decernunt iustitiam
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
ego diligentes me diligo et qui mane vigilant ad me invenient me
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
mecum sunt divitiae et gloria opes superbae et iustitia
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
melior est fructus meus auro et pretioso lapide et genimina mea argento electo
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
in viis iustitiae ambulo in medio semitarum iudicii
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
ut ditem diligentes me et thesauros eorum repleam
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Dominus possedit me initium viarum suarum antequam quicquam faceret a principio
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
ab aeterno ordita sum et ex antiquis antequam terra fieret
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
necdum erant abyssi et ego iam concepta eram necdum fontes aquarum eruperant
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
necdum montes gravi mole constiterant ante colles ego parturiebar
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
adhuc terram non fecerat et flumina et cardines orbis terrae
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
quando praeparabat caelos aderam quando certa lege et gyro vallabat abyssos
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
quando aethera firmabat sursum et librabat fontes aquarum
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
quando circumdabat mari terminum suum et legem ponebat aquis ne transirent fines suos quando adpendebat fundamenta terrae
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
cum eo eram cuncta conponens et delectabar per singulos dies ludens coram eo omni tempore
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
ludens in orbe terrarum et deliciae meae esse cum filiis hominum
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
nunc ergo filii audite me beati qui custodiunt vias meas
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
audite disciplinam et estote sapientes et nolite abicere eam
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
beatus homo qui audit me qui vigilat ad fores meas cotidie et observat ad postes ostii mei
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
qui me invenerit inveniet vitam et hauriet salutem a Domino
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
qui autem in me peccaverit laedet animam suam omnes qui me oderunt diligunt mortem
