Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
E KUU keiki, ina e hoohiki oe e panai no kou hoalauna, Ina i pai kou lima me ka malihini,
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
A i puni oe i ka olelo a kou waha, A i punihei oe i ka olelo a kou waha.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Ano la, e kuu keiki, e hana oe i keia, i pakele. I kou lilo ana i ka lima o kou hoalauna: O hele, e hoohaabaa ia oe iho, e hoolaulea i kou hoalauna.
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Mai haawi i ka hiamoe i kou mau maka, Aole hoi e pipili kou mau lihilihi:
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
E hemo aku oe me he dia la mailoko ae o ka lima, A e like hoi me ka manu mai ka lima ae o ke kuhea manu.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
E ka mea hiamoe, e hele oe i ka anonanona, E nana i kona aoao a e hoonaauao iho:
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Aohe alii ia ia, Aole haku, aole hoi lunakanawai;
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Hoahu no oia i kana ai i ke kau, I ka wa e ohi ai, hoiliili oia i kana mea ai.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
E ka mea hiamoe, pehea ka loibi o kou hiamoe ana? Ahea la oe e ala mai ai mai kou hiamoe ana mai?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
He moe iki ae, he hiamoe iki ae, He pelu hou iki ae i ka lima a hiamoe:
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
A e hiki mai kou ilihune me he kanaka hele la, A me kou nele e like me ke kanaka kaua.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
O ke kanaka aia, o ke kanaka hewa, Hele no oia me ka waha hoopunipuni.
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
Iimo oia me ka maka, ao aku oia me ka wawae, Kuhikuhi oia me kona manamanalima;
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
He kolohe no ma kona naau, Noonoo ino oia i na la a pau, Hookonokono oia i ka hakaka.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Nolaila, e loohia koke mai oia e ka make; E haihai koke ia oia, aole mea nana e hoola,
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
O keia mau mea eono, he mau mea e inaina mai ai o Iehova; Ehiku hoi e hoopailua ai o kona naau.
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
O na maka kiekie, o ke elelo wahahee, A me na lima hookahe koko hala ole,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
O ka naau e imi ana i na manao kolohe, A me na wawae e holo kiki ana i ka hewa,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
O ka mea hoike hoopunipuni e hana ana i ka wahahee, A me ka mea hookonokono i ka hakaka mawaena o na hoahanau.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
E kuu keiki, e malama oe i ke kanoha a kou makuakane, Mai haalele hoi i ke kanawai o kon makuwahine.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
E hawele mau oe ia mau mea ma kou naau, E nakii oe ia mau mea ma kou a-i.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
I kou hele ana, ea, e kai aku ia ia oe; I kou moe ana e kiai oia maluna ou; I kou ala ana iluna, oia ke kamailio pu me oe.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
No ka mea, he kukui ke kauoha, He malamalama ke kanawai, O ka aoao o ke ola oia ke ao ana e naauao ai:
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
I malamaia oe i ka wahine ino, I ka malihini i hoomalimali me kona elelo.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Mai kuko aku i kona maikai maloko o kou naau, Aole hoi e puniheiia e kona mau lihilihi.
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
No ka mea, no ka wahine hookamakama, E nele ke kanaka a i ka apana ai; Hoohalua no ka wahine moe kolohe i ka uhane i minaminaia.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
E lawe anei ke kanaka i ke ahi ma kona poli, Aole hoi e wela kona kapa?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Ina o hele ke kanaka ma na nanahu e aa ana, Aole anei e wela kona kapuwai?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
Pela ka mea e komo ae ana i ka wahine a kona hoalauna; Aole e aponoia na mea hoopa ia ia.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
Aole i hoowahawahaia ka aihue i kona aihue ana, Ina he mea ia e maona ai kona pololi.
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
Aka, i loaa oia, e uku pahiku no, E haawi oia i ka waiwai a pau o kona hale.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
O ka mea moe kolohe me ka wahine, aole ona naauao; O ka make o kona uhane kana i hana'i.
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
E loaa ia ia ka eha a me ka hoowahawahaia mai. Aole hoi o holoiia kona mea e hilahila ai.
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
No ka mea, o ka lili, oia ko ke kanaka mea e ukiuki ai; Aole oia e hoopakele i kona la e hoopai aku ai.
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
Aole oia e manao mai i ka uku; Aole hoi oia o oluolu, ke haawi mai oe i na makana he nui.
