Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Ko nga kupu a Kingi Remuera; ko te poropititanga i whakaakona ai ia e tona whaea.
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
He aha, e taku tama? He aha, e te tama a toku kopu? A he aha, e te tama a aku kupu taurangi?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Kaua e hoatu tou kaha ki nga wahine, ou ara hoki ki te mea whakangaro o nga kingi.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Ehara ma nga kingi, e Remuera, ehara ma nga kingi te inu waina; ehara hoki ma nga rangatira te mea, Kei hea he wai kaha?
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
Kei inu ratou, a ka wareware ki te ture, a ka whakapeau ke i te whakawa o te tangata e tukinotia ana.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Hoatu he wai kaha ma te tangata e tata ana te marere, he waina hoki ki nga wairua pouri:
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Tukua ia kia inu, kia wareware ai ki tona rawakore, a kore ake he mahara ki ona mate.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Kia puaki tou mangai mo te wahangu, i te whakawakanga o te hunga katoa kua waiho mo te mate.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Kia puaki tou mangai, whakaritea te whakawa i runga i te tika, tohea te tohe a te ware, a te rawakore.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Ko wai e kite i te wahine e u ana tona pai? Ko tona utu hoki kei runga noa atu i to nga rupi.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Ka whakapono te ngakau o tana tane ki a ia, a kahore ona hapanga i te taonga.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
He pai tana e mea ai ki a ia, kahore hoki he kino, i nga ra katoa e ora ai ia.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
E kimi ana ia i te huruhuru hipi, i te muka, a ka ngakau nui te mahi a ona ringa.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Ko tona rite kei nga kaipuke o nga kaihokohoko; e mauria mai ana e ia tana kai i tawhiti.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
E maranga ana hoki ia i te mea e po tonu ana, a hoatu ana e ia he kai ma tona whare, he mahi hoki e rite ana ma ana kotiro.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
E whakaaroaro ana ia ki tetahi mara, a ka hokona e ia: whakatokia ana e ia he mara waina, he hua na ona ringa.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
E whitiki ana ia i tona hope ki te kaha, e mea ana i ona takakau kia pakari.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Ka kite ia he pai tana i hokohoko ai: e kore tana rama e mate i te po.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Ka totoro atu ona ringa ki te mea takai miro, ka pupuri ona ringa ki te pou muka.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Ka wherahia tona ringa ki te ware; ae ra, ka totoro atu ona ringa ki te rawakore.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
E kore ia e wehi i te hukarere mo tona whare; no te mea kua kakahuria tona whare katoa ki te ngangana.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Oti ake i a ia te whatuwhatu he whariki mona; he rinena pai, he papura ona kakahu.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
E mohiotia ana tana tane i nga kuwaha, ina noho tahi ia ki nga kaumatua o te whenua.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
E hanga ana e ia he rinena pai, a hokona atu ana; e hoatu ana e ia he whitiki ki nga kaihoko.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
He kaha, he honore ona kakahu; a e kata ana ia ki nga ra o muri atu.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
He nui ona whakaaro ina puaki tona mangai; kei tona arero te ture o te atawhai.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Ka ata tirohia e ia nga ara o tona whare, e kore ano ia e kai i te taro o te mangere.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Ka whakatika ana tamariki, a he kupu manaaki ta ratou mona; Tana tane hoki, ka whakamoemiti ano ia ki a ia, ka mea:
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
He tokomaha nga tamahine i u te pai o ta ratou mahi, otiia hira ake tau i a ratou katoa.
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
He mea teka noa te manako, he mea horihori te ataahua: tena ko te wahine e wehi ana i a Ihowa, ko ia e whakamoemititia.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Hoatu ki a ia o nga hua o ona ringa; a ma ana mahi ia e whakamoemiti i nga kuwaha.
