Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Ĩno nĩyo mĩario ya Aguri mũrũ wa Jake, na nĩ ndũmĩrĩri nditũ: Mũndũ ũcio eerire Ithieli, akĩĩra Ithieli na Ukali atĩrĩ:
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
“Niĩ ndĩ mũndũ mũriitu gũkĩra andũ arĩa angĩ; ndirĩ na ũtaũku ta wa mũndũ.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Ndiĩrutĩte kũgĩa na ũũgĩ, o na kana ngamenya Ũrĩa Mũtheru.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Nũũ wanambata igũrũ na agacooka agaikũrũka gũkũ thĩ? Nũũ wanacookereria rũhuho ngundi-inĩ ciake? Maaĩ namo-rĩ, nũũ ũrĩ wamoohania na nguo yake ya igũrũ? Nũũ wahaandire ituri ciothe cia thĩ? Etagwo atĩa, nake mũriũ etagwo atĩa? Akorwo nĩũũĩ-rĩ, ndũkĩnjĩĩre!
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
“Kiugo gĩothe kĩa Ngai gĩtirĩ mahĩtia; nĩwe ngo ya arĩa moragĩra harĩ we.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Ndũkanongerere ciugo ciake, ndakae gũkũrũithia wonekane ũrĩ wa maheeni.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
“Nĩngũkũhooya maũndũ meerĩ, Wee Jehova; ndũkanarege kũhe mo mbere ya ngue:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Atĩrĩrĩ, njehereria maũndũ matarĩ ma ma, na ma maheeni, cindaihĩrĩrie mũno; ningĩ ndũkaahe ũthĩĩni kana ũtonga, no ũũheage irio cia o mũthenya.
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Ndikaagĩe na indo nyingĩ mũno, ngũkaane, njũũrie atĩrĩ, ‘Jehova nũũ?’ Kana thĩĩne mũno, njiye, na nĩ ũndũ ũcio ngĩmenererie rĩĩtwa rĩa Ngai wakwa.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
“Ndũgacambie ndungata kũrĩ mũnene wayo, ndĩgagĩkũrume, nawe ũrĩhio ũũru ũcio.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
“Nĩ kũrĩ andũ marumaga maithe mao o na matangĩrathima manyina mao;
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
kũrĩ andũ arĩa meyonaga marĩ atheru maitho-inĩ mao, o rĩrĩa matathambĩtio gĩko kĩao;
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
nĩ arĩa marĩ maitho ma mwĩtĩĩo, o arĩa maroraga andũ manyiira;
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
nĩo arĩa magego mao mahaana ta hiũ cia njora, na ngambucu ciao ihaana ta tũhiũ twa gũtambuura arĩa athĩĩni, mahuke thĩ, na arĩa abatari, mathire andũ-inĩ.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
“Thambara ĩrĩ airĩtu eerĩ. Matitigithagĩria kuuga, ‘Tũhei! Tũhei!’ “Kũrĩ indo ithatũ itarĩ hĩndĩ ihũũnaga, o na nĩ inya itarĩ hĩndĩ ingiuga, ‘Nĩndaigania!’
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
Nacio nĩ mbĩrĩra, na nda thaata, na thĩ tondũ ndĩrĩ hĩndĩ ĩiganagia maaĩ, na mwaki tondũ ndũrĩ hĩndĩ uugaga, ‘Nĩndaigania!’ (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
“Riitho rĩa mũndũ ũrĩa ũnyũrũragia ithe, na akarurũka kũiguaga nyina, rĩgaakũũrwo nĩ mahuru ma kĩanda-inĩ, na rĩkaarĩĩo nĩ nderi.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
“Kũrĩ maũndũ matatũ mangegagia mũno makĩria, o na nĩ mana marĩa niĩ itakuũkagĩrwo nĩmo:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
namo nĩ mũthiĩre wa nderi rĩera-inĩ, na mũthiĩre wa nyoka rwaro-inĩ rwa ihiga, na mũthiĩre wa marikabu ĩrĩ iria-inĩ gatagatĩ, na mũthiĩre wa mũndũ makĩendana na mũirĩtu.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
“Ũyũ nĩguo mũthiĩre wa mũndũ-wa-nja mũtharia: Arĩĩaga na akehuura mĩromo, akoiga atĩrĩ, ‘Ndirĩ ũndũ mũũru njĩkĩte.’
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
“Kũrĩ maũndũ matatũ matũmaga thĩ ĩthingithe, o na nĩ mana ĩtangĩĩtiiria:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
namo nĩ ndungata ĩtuĩkĩte mũthamaki, na mũndũ mũkĩĩgu ahũũnĩte irio,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
na mũndũ-wa-nja ũtangĩendeka ahikĩte, na ndungata ya mũirĩtu ĩtuĩkĩte mũtumia wa mũthuuri wa mũmĩathi.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
“Nĩ kũrĩ nyamũ inya nini gũkũ thĩ, no nĩ njũgĩ mũno:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Thigiriri-rĩ, nĩ ciũmbe itarĩ hinya, no nĩciĩigagĩra mũthiithũ wa irio hĩndĩ ya riũa;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
ikami nĩ ciũmbe itarĩ ũhoti, no nĩciĩthondekagĩra ciikaro ciacio ndwaro-inĩ cia mahiga;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
ngigĩ itirĩ mũthamaki wacio, no nĩitwaranaga hamwe irĩ mbũtũ;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
njagathi no inyiitwo na rũhĩ, no ĩtũũraga thĩinĩ wa nyũmba cia athamaki.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
“Kũrĩ indo ithatũ irĩ mũkinyũkĩrie mũgaacĩru, o na nĩ inya ngaacĩru rĩrĩa igũthiĩ:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
nĩ mũrũũthi, arĩ guo ũrĩ hinya mũno gatagatĩ ka nyamũ iria ingĩ ciothe, na ndũngĩeherera nyamũ ĩrĩkũ kana ĩrĩkũ njĩra;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
nĩ njamba ya ngũkũ ĩrĩa ĩkinyũkagia na nguthi, na thenge, na mũthamaki mũthiũrũrũkĩrie nĩ mbũtũ ciake cia ita.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
“Angĩkorwo nĩwĩtuĩte mũndũ mũkĩĩgu, na ũgetũũgĩria, kana ũkorwo nĩũthugundĩte gwĩka ũũru-rĩ, humbĩra kanua gaku na rũhĩ!
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Nĩgũkorwo o ta ũrĩa iria rĩthũcagwo, rĩkoima thiagĩ, na o ta ũrĩa iniũrũ rĩthioragwo rĩkoira thakame-rĩ, ũguo noguo gũthogotha marakara kũrehaga ngũĩ.”
