< Ordsprogene 20 >
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
Vinen er en spotter, sterk drikk volder støi, og hver den som raver av den, blir ikke vis.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
Den redsel en konge vekker, er som løvens brøl; den som gjør ham vred, spiller sitt liv.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
Det er en ære for en mann at han holder sig borte fra trette, men enhver dåre viser tenner.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
Om vinteren vil den late ikke pløie, derfor søker han forgjeves efter grøde om høsten.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
Tankene i en manns hjerte er et dypt vann, men en forstandig mann drar det op.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
Mange mennesker roper høit, hver om sin kjærlighet; men hvem finner vel en trofast mann?
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
Den rettferdige vandrer i ustraffelighet; lykkelige er hans barn efter ham.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
En konge som sitter på sitt dommersete, sikter og skiller ut alt ondt med sine øine.
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
Hvem kan si: Jeg har renset mitt hjerte, jeg er fri for min synd?
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
To slags vektstener og to slags mål - begge deler er en vederstyggelighet for Herren.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
Allerede den unge gutt viser ved sine gjerninger om hans ferd vil bli ren og rett.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
Øret som hører, og øiet som ser - Herren har skapt dem begge to.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Elsk ikke søvn, forat du ikke skal bli fattig! Lukk dine øine op, så får du brød nok å ete.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
Dårlig, dårlig! sier kjøperen; men når han går bort, roser han sig.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Det er nok gull og perler i mengde, men kyndige leber er en kostelig ting.
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for fremmedes skyld!
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
Brød vunnet ved svik smaker mannen søtt, men siden blir hans munn full av småsten.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Planer får fremgang ved rådslagning; søk veiledning også når du fører krig!
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
Den som går omkring som baktaler, åpenbarer hemmeligheter, og med den som er åpenmunnet, skal du ikke ha noget å gjøre.
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
Den som banner sin far og sin mor, hans lampe skal slukne i belgmørke.
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
En arv som en fra først av har revet til sig, blir til sist uten velsignelse.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Si ikke: Jeg vil gjengjelde med ondt! Bi på Herren, og han skal frelse dig!
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
To slags vektstener er en vederstyggelighet for Herren, og falsk vekt er noget ondt.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
Herren styrer mannens skritt; hvorledes skulde et menneske skjønne sin vei?
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!” og først efter Løfterne betænke det.
Det er farlig for et menneske at han i tankeløshet vier noget til Gud og først bakefter overveier sine løfter.
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
En vis konge skiller ut de ugudelige og lar hjulet gå over dem.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
Menneskets ånd er en Herrens lampe; den ransaker alle lønnkammerne i hans indre.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Miskunnhet og sanndruhet er en vakt om kongen, og han støtter sin trone ved miskunnhet.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
De unges pryd er deres kraft, og de gamles ære er de grå hår.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Et tuktemiddel for de onde er buler og sår og slag, som trenger inn i hjertets indre.