Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
melior est buccella sicca cum gaudio quam domus plena victimis cum iurgio
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
servus sapiens dominabitur filiis stultis et inter fratres hereditatem dividet
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
sicut igne probatur argentum et aurum camino ita corda probat Dominus
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
malus oboedit linguae iniquae et fallax obtemperat labiis mendacibus
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
qui despicit pauperem exprobrat factori eius et qui in ruina laetatur alterius non erit inpunitus
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
corona senum filii filiorum et gloria filiorum patres sui
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
non decent stultum verba conposita nec principem labium mentiens
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
gemma gratissima expectatio praestolantis quocumque se verterit prudenter intellegit
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
qui celat delictum quaerit amicitias qui altero sermone repetit separat foederatos
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
plus proficit correptio apud prudentem quam centum plagae apud stultum
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
semper iurgia quaerit malus angelus autem crudelis mittetur contra eum
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
expedit magis ursae occurrere raptis fetibus quam fatuo confidenti sibi in stultitia sua
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
qui reddit mala pro bonis non recedet malum de domo eius
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
qui dimittit aquam caput est iurgiorum et antequam patiatur contumeliam iudicium deserit
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
et qui iustificat impium et qui condemnat iustum abominabilis est uterque apud Dominum
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
quid prodest habere divitias stultum cum sapientiam emere non possit
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
omni tempore diligit qui amicus est et frater in angustiis conprobatur
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
homo stultus plaudet manibus cum spoponderit pro amico suo
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
qui meditatur discordiam diligit rixas et qui exaltat ostium quaerit ruinam
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
qui perversi cordis est non inveniet bonum et qui vertit linguam incidet in malum
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
natus est stultus in ignominiam suam sed nec pater in fatuo laetabitur
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
animus gaudens aetatem floridam facit spiritus tristis exsiccat ossa
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
munera de sinu impius accipit ut pervertat semitas iudicii
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
in facie prudentis lucet sapientia oculi stultorum in finibus terrae
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
ira patris filius stultus et dolor matris quae genuit eum
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
non est bonum damnum inferre iusto nec percutere principem qui recta iudicat
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
qui moderatur sermones suos doctus et prudens est et pretiosi spiritus vir eruditus
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
stultus quoque si tacuerit sapiens putabitur et si conpresserit labia sua intellegens
