Ordsprogene 14
1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
Ko ta te wahine whakaaro nui he hanga i tona whare; ko ta te wahine wairangi, ko ona ringa hei wahi iho.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
Ko te tangata e haere ana i runga i tona tika, e wehi ana i a Ihowa; ko te tangata he parori ki ona ara e whakahawea ana ki i ia.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
Kei te mangai o te wairangi he patu whakapehapeha; ma nga ngutu ia o te hunga whakaaro nui ratou ka ora ai.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Ki te kahore he kau, ka ma te takotoranga kai; ma te kaha ia o te kau ka nui ai nga hua.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
E kore te kaiwhakaatu pono e teka; ka puaki ia te teka i te kaiwhakaatu teka.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
E rapu ana te tangata whakahi i te whakaaro nui, heoi kahore e kitea e ia; ki te tangata matau ia he mama noa te matauranga.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
Haere atu ki te aroaro o te kuware, ina kahore e kitea e koe he ngutu matau ona.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
Ko te whakaaro nui o te tangata tupato, he matau ki tona ara; ko te wairangi o nga kuware, he tinihanga.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Ko ta nga wairangi he kata ki te he: na kei te hunga tika te whakaaro pai.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
E mohio ana te ngakau ki tona ake mamae, e kore ano hoki tona koa e pikitia e te tangata ke.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
Ka whakangaromia te whare o te hunga kino: ka tupu ia te teneti o te hunga tika.
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
He huarahi ano tera e tika ana ki ta te tangata titiro, ko tona mutunga ia ko nga huarahi ki te mate.
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
Ahakoa e kata ana, e mamae ana te ngakau; a, ko te mutunga o te koa, he pouri.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
Ko te tangata i te ngakau tahuri ke, ka makona i ona ara ake: a ko te tangata pai ka makona i tana ake ano.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
Ko ta te kuware he whakapono ki nga kupu katoa; tena ko te tangata tupato, ka ata titiro ki tana hikoi.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
E wehi ana te tangata whakaaro nui, ka neke atu i te kino; ko te kuware ia ka whakahi, ka tohe.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
Ko te tangata riri wawe ka mahi i te wairangi; ka kinongia ano hoki te tangata i nga rauhanga kino.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
He wairangi te whakarerenga iho mo nga kuware; ko te tangata tupato ia ka karaunatia ki te matauranga.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
E piko ana te hunga kino ki te aroaro o te hunga pai; a ko te hunga he ki nga kuwaha o te tangata tika.
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
E kinongia ana te rawakore e tona hoa ake nei ano; he tokomaha ia nga tangata e aroha ana ki te tangata taonga.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
Ko te tangata e whakahawea ana ki tona hoa, e hara ana; ko te tangata ia e atawhai ana ki nga rawakore, ka hari.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
He teka ianei e kotiti ke ana nga kaiwhakatakoto i te kino? He atawhai ia, he pono, kei nga kaihanga i te pai.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
He hua to nga mauiuitanga katoa; tena ko te korero o nga ngutu e ahu ana ki te rawakore.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
Hei karauna mo nga whakaaro nui o ratou taonga; ko te wairangi ia o nga kuware, he wairangi kau.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
Ka ora nga wairua i te kaiwhakaatu pono: ko te tangata korero teka ia e mea ana kia tinihanga.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
U tonu, kaha tonu te whakaaro ina wehi ki a Ihowa; ka whai rerenga atu ano hoki ana tamariki.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
He puna ora te wehi ki a Ihowa, e mahue ai nga reti o te mate.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
Ma te nui o te iwi ka whai honore ai te kingi; ma te kore o te iwi ka taka ai te rangatira.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
He matauranga nui to te tangata manawanui; ko te tangata riri wawe ia, e whakaneke ake ana ia i te wairangi.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
He ora ki nga kikokiko te ngakau ora; ko te hae ia, he pirau ki nga wheua.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
Ko te tangata e tukino ana i te ware, he tawai tana ki tona Kaihanga; ko te tangata ia e atawhai ana i te rawakore, e whakahonore ana i a ia.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
E uakina iho ana te tangata kino i runga i tona he; ko te tangata tika ia ka whai tumanakohanga i tona matenga.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Ka noho te whakaaro nui ki te ngakau o te tangata matau; engari ko te mea kei te wahi ki roto o nga kuware e whakaaturia ana.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Ma te tika ka kake ai te iwi; ma te hara ia ka ingoa kino ai nga iwi.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
Ka manako te kingi ki te pononga mahara; a ka riri ki te tangata i takea ai te whakama.
