Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
Chapa ching chun anu le apan ahilna angaijin, miduhdah lou vang chu min aphona jong iman-agel jipoi.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
Chihna kamcheng in an-pha akimu thei jin, jou le nal jenga thuseipan vang pumthoa mu ding bou agel in ahi.
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
Alei kituh tang joupa chu kihinso tei ding, koi hileh alei tuhtang thei lou chu mangthah tei ding ahi.
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
Mithase hon nehding tampi angaicha jiuvin, hinlah miching in nehding lungkim sel-in amujin ahi.
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
Mikitah in jousei abol ngaipon, mikitah lou vang chun jumna le ngailutna beijin na-atongdoh jin ahi.
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
Mikitah chu adihna jal in ahoidoh jin, miphalou vang chu chonsetnan apui mangthah jitai.
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
Mi kimkhat chu hao akisah lheh jin, hinlah ima aneideh poi. Mi kimkhatma chu akivai chatsah lheh jin, hinlah nei le gou kimsel-in aneiyin ahi.
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
Mihem khat chun anei le agou jal'a ahinkho akilhatdoh ahin, hinlah mivaicha ding in kilhatdoh jouna aum jipoi.
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Mikitah chu thaomei bang in avah jing in, miphaloute thaomei vang hetman louva mit ding ahi.
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
Kiletsahna jeh'in thungai loute akitoh thei jipon, kineosah a min ahilna kisante ding in vang chihna ahi.
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
Gangtah'a kimu nei le gou chu hetman louva bei ding, nei le gou kholkhom lelepa-a vang chu tam cheh cheh ding ahi.
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
Kinepna bang aso-lou teng, mihem lungthim atongkha jin, hinlah lungtup molsona chu hin-thingphung banga hing jing ding ahi.
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
Min ahilna ngainom loupa chunga manthahna lhung ding, koi hileh thupeh ngaisanga chu kipaman chang tei ding ahi.
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
Miching mihilna chu hinna twinah tobang ahin, hitobang kihilna sang chan chun thina apeldoh teidiu ahi.
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
Lungdih kiti hin thilpha atongdoh jin, kitahna beihel mi vang chu mangthah ding ahi.
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
Miching ho chun akalson masang in ageltoh masa jin, mingol hon vang geltoh masa louvin, angolnau atah lang jiuvin ahi.
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
Thupole miphalou chun miho lunggim hesoh alhut peh jin, ngansena chang tahsan um mi vang chun lungdamna jeng alhut jin ahi.
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
Seingai loupa chunga chun gentheina le vetsetna alhung jin, min ahilna chan ngaipa vang chu jabolna chang tei ding ahi.
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
Ngaichat khat toh molso nahi hinkhoa dinga lungkimna ahin, hinlah thilse jamsan ding hi mingol hon athet jiuvin ahi.
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
Miching toh kivop chu aching in, mingol toh kivoppan vang setna ato tei ding ahi.
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
Chonseho chu setna ajui jiuvin, mikitah te vang chu phatthei nan ajui jing un ahi.
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
Mipha chun atute khang geija din gou adalhah peh jin, chonseten akhol nei le gou vang chu michonpha ho ding ahibouve.
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
Vaichaten lou alho teng, neh ding nengchat in akhol khom un, hinlah adihlouva thutan ten achom peh jitauve.
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
Achate mol'a jep loupa chun, mol aboh ding nom lou ahin, hinlah achate ngailutna neipa chun lungthim phatah mangchan ahil-jin ahi.
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
Mikitah chun lung nachim tah'a neh ding anei jing in, hinlah miphalou ho chu gelkel'a oi-thep ding ahiuve.
