Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Soakas lal Solomon, wen natul David ac tokosra lun Israel.
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Soakas uh ma ac ku in kasrekom in ku in akilen lalmwetmet ac kas in kasru wowo, oayapa in kalem ke kas na loal kalmac.
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
Ku in luti kom ke moul in etauk, tuh moul lom in pwaye, suwohs, ac fal.
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Ku in sang etauk nu sin sie mwet srik etu la, ac luti mwet fusr in pah in nunak.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Soakas inge ku pac in akyokyelik etauk lun mwet lalmwetmet, ac sang inkanek pwaye nu sin mwet etauk
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
tuh elos in ku in etu kalmac lukma lun soakas, ac kalmen pupulyuk lun mwet lalmwetmet.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Sangeng sin LEUM GOD pa mutaweyen etauk. Mwet lalfon uh pilesru lalmwetmet, ac srunga suk etauk.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Tulik nutik, lohng kas in luti lun papa tomom ac nina kiom.
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Mwe luti lalos uh ac mwe nawu moul lom oana sie mwe yun nu fin sifom, ku sie mwe walwal nu inkwawom.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Tulik nutik, mwet koluk fin kwafe kom, nik kom wi.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Elos fin fahk, “Fahsru kut som kasriki sie mwet ah, ku kutu mwet wangin mwata, ac uniya mwe na pwar.
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Sahp pacl se kut ac sonolos elos ac moul na fokoko, tusruktu pacl se kut tari selos elos ac misa! (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Kut ac konauk mwe kasrup pus ac nwakla lohm sesr ke ma kut pisrala.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Fahsru wi kut. Kut ac kitalik ma nukewa in oana sie nu sesr kewa.”
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Tulik nutik, nimet wi mwet ouinge uh. Fahla lukelos.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Elos rarala in oru ma koluk. Elos akola pacl nukewa in akmas.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Tia wo in akoo sie sruhf, ke won se ma kom ke sruokya uh el tu na liye,
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
mweyen mwet oru ouinge uh sifacna akoo mwe kwasrip nu selos, sie mwe kwasrip ma elos ac misa kac.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Pacl nukewa, pisrapasr uh ac eisla moul lun mwet rapku — pa inge ma ac sikyak nu sin kutena mwet su moulkin moul sulallal.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Porongo! Lalmwetmet el pang inkanek uh ac in iwen kuka uh.
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
El wowoyak ke mutunoa in siti uh, ac in acn nukewa mwet uh tukeni we:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“Mwet lalfon, kowos ac lungse in lalfon putaka? Kowos ac pwarkin in aksruksruki etauk uh nwe ngac? Ya kowos ac tiana lutlut in etu mau?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Lohng ke pacl nga kai kowos. Nga ac sot kas in kasru wo ac oayapa etauk luk nu suwos.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Nga tuh pangon kowos ac suli kowos in tuku, a kowos tia lungse lohng. Kowos likinsaiyu.
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Kowos pilesru kas in kasru luk nukewa, ac tia lungse nga in aksuwosye kowos.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Ouinge ke pacl kowos ac sun ongoiya, nga fah isrun kowos. Nga ac fah aksruksruki kowos ke pacl mwe aksangeng uh sikyak —
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
pacl se ac tuku nu fowos oana paka, ac use mwe ongoiya oana sie eng na upa, ac kowos muta in keok ac waiok.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Na kowos ac fah pang nu ke lalmwetmet, tuh nga ac tia topuk. Kowos ac sukyu yen nukewa, tuh kowos ac tia ku in koneyuyak.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Wanginna pacl kowos lohang nu ke etauk, ac pacl nukewa kowos srunga akos LEUM GOD.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Kowos tiana lungse eis kas in kasru luk, ku porongo pacl nga aksuwosye kowos uh.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Ke ma inge, kowos ac fah kosrani fal nu ke orekma lowos, ac pwapa koluk lowos ac tingilkowosi ac pwanang kowos maskin.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Mwet selalkung uh misa ke sripen elos pilesru lalmwetmet. Mwet lalfon uh kunausyukla ke nunak in aksrikyaten lalos.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Tusruktu, kutena mwet su lohngyu fah muta in misla. Moul lal ac fah wo, ac el ac fah tia enenu in sangeng ke kutena ma.”
