4 Mosebog 9
1 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk, i det andet Aar, efter at de vare udgangne af Ægyptens Land, i den første Maaned, og sagde,
OLELO mai la o Iehova ia Mose ma ka waonahele o Sinai, i ka malama mua o ka lua o ka makahiki, mahope o ko lakou puka ana mailoko mai o ka aina o Aigupita, i mai la,
2 at Israels Børn skulle holde Paaske paa dens bestemte Tid.
E malama na mamo a Iseraela i ka moliaola i kona manawa i kauohaia'i.
3 Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener skulle I holde den paa dens bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Bestemmelser skulle I holde den.
I ka la umikumamaha o keia malama, i ke ahiahi, e malama oukou ia i kona manawa i kauohaia'i: e like me na kanawai a pau nona, a e like hoi me na oihana a pau nana, ka oukou e malama ai ia.
4 Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske.
Olelo aku la hoi o Mose i na mamo a Iseraela, e malama lakou i ka moliaola.
5 Og de holdt Paaske i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn.
A malama no lakou i ka moliaola i ka la umikumamaha o ka malama mua, i ke ahiahi, ma ka waonahele o Sinai: e like me na mea a pau a Iehova i kauoha mai ai ia Mose, pela na mamo a Iseraela i hana'i.
6 Og det skete, at der var nogle Mænd, som vare blevne urene ved et Menneskes Lig, og de kunde ikke holde Paasken paa den samme Dag; og de gik frem for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.
A o kekahi mau kanaka, ua haumia lakou i ke kupapau o ke kanaka, a pono ole ia lakou ke malama i ka moliaola ia la: a hele mai lakou imua o Mose, a imua o Aarona ia la.
7 Og disse Mænd sagde til ham: Vi ere blevne urene ved et Menneskes Lig; hvi skulle vi derfor udelukkes, at vi ej maa ofre Herren Offer paa dets bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn?
I mai la ua mau kanaka la ia ia, Ua haumia makou i ke kupapau o ke kanaka: no ke aha la i keakeaia'i makou, i ole e kaumaha aku ai makou i mohai na Iehova i kona manawa i kauohaia'i me na mamo a Iseraela!
8 Og Mose sagde til dem: Venter lidt, og jeg vil høre, hvad Herren vil nyde om eder.
I aku la o Mose ia lakou, E ku malie oukou, a lohe au i ka mea a Iehova e kauoha mai ai no oukou.
9 Og Herren talede til Mose og sagde:
Olelo mai la o Iehova ia Mose, i mai la,
10 Tal til Israels Børn og sig: Naar nogen hos eder eller hos eders Efterkommere er bleven uren ved et Lig, eller er paa en lang Rejse, han skal alligevel holde Herren Paaske.
E olelo aku oe i na mamo a Iseraela, i ka i ana, Ina he haumia ko kekahi kanaka o oukou a o ka oukou poe mamo paha, i ke kupapau, a ua moamao aku paha ia i ka hele ana, e malama no hoi ia i ka moliaola no Iehova.
11 I den anden Maaned paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede Brød og beske Urter.
I ka la umikumamaha, o ka lua o ka malama, i ke ahiahi, e malama lakou ia mea, e ai hoi lakou ia me ka berena hu ole, a me na lau mulea.
12 De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen og ikke bryde noget Ben paa det, efter al Paaskelammets Skik skulle de gøre med det.
Aole lakou e waiho i kanwahi o ia mea, a ao, aole hoi e uhai i kekahi iwi ona: ma na kanawai a pau no ka moliaola ka lakou e malama ai ia.
13 Men den, som er ren og ikke er paa Rejse og efterlader at holde Paaske, den Sjæl skal udryddes fra sit Folk, fordi han ikke har ofret Herrens Offer paa dets bestemte Tid; denne Mand skal bære sin Synd.
Aka, o ke kanaka haumia ole, aole hoi i hala i ka hele ana, a ua malama ole i ka moliaola, e hookiia'ku oia mai kona poe kanaka aku; no ka mea, aole ia i lawe mai i ka mohai na Iehova i kona manawa i kauohaia'i; e lawe ia kanaka i kona hewa iho.
14 Og naar en fremmed opholder sig hos eder og holder Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Vis er; der skal være een Skik for eder, baade for den fremmede og for den indfødte i Landet.
Ina hoi e noho ana kekahi malihini me oukou, a ua makemake ia e malama i ka moliaola no Iehova; e like me ke kanawai no ka moliaola, a e like hoi me kona oihana, pela no ia e hana'i: i hookahi no kanawai ia oukou no ka malihini, a no ka mea i hanau ma ka aina.
15 Og paa den Dag, da Tabernaklet blev oprejst, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var over Tabernaklet som en Ild at se til, indtil om Morgenen.
I ka la i kukuluia'i, ka halelewa, uhi iho la ke ao maluna o ka halelewa, ma ke keena o ke kanawai; a ahiahi, ua ikea ka mea me he ahi la maluna o ka halelewa a hiki i kakahiaka.
16 Saaledes skete det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten var det som en Ild at se til.
A pela mau no: uhi mai la keao ia in, a i ka po ua ikea ka mea me he ahi la.
17 Og eftersom Skyen hævede sig op fra Paulunet, rejste Israels Børn derefter; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der lejrede Israels Børn sig.
A i ka manawa i pii ai ke ao mailuna ae o ka halelewa, ma ia hope iho, haele aku la na mamo a Iseraela: a ma kahi i ku malie ai ke ao, malaila na mamo a Iseraela i hoomoana ai.
18 Efter Herrens Mund rejste Israels Børn, og efter Herrens Mund lejrede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, bleve de liggende.
Ma ke kauoha a Iehova i hele ai na mamo a Iseraela, a ma ke kauoha a Iehova i hoomoaua ai lakou: i na la a pau i ku malie ai ke ao maluna o ka halelewa, noho iho la lakou ma na halelole o lakou.
19 Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn Vare paa, hvad Herren vilde have varetaget, og rejste ikke.
Aia ku liuliu iho la ke ao maluna o ka halelewa a nui na la, alaila malama na mamo a Iseraela i ka oihana a Iehova, aole no i hele aku.
20 Og det var ligesaa, naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet; efter Herrens Mund lejrede de sig, og efter Herrens Mund rejste de.
A i ka wa i ku malie ai ke ao maluna o ka halelewa a uuku na la; e like me ke kauoha ana a Iehova i noho ai lakou ma ko lakou mau halelole, a e like me ke kauoha ana mai a Iehova i haele ai lakou.
21 Og det var ligesaa, naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen hævede sig om Morgenen, da rejste de; eller naar Skyen hævede sig om Dagen eller om Natten, da rejste de.
A i ka wa i noho ai ke ao mai ke ahiahi a hiki i kakahiaka, a pii ae la ke ao i kakahiaka, alaila, haele lakou: ina ma ke ao paha, ma ka po paha i pii ae ke ao, haele no lakou.
22 Eller naar Skyen blev to Dage eller een Maaned eller eet Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da bleve Israels Børn liggende og rejste ikke; men naar den hævede sig, rejste de.
Ina hoi i noho ke ao maluna o ka halelewa i na la elua, i ka malama paha, a i ka makahiki paha, e kau ana malaila, noho iho la na mamo a Iseraela iloko o ko lakou mau halelole, aole lakou i hele: aia i ka wa i pii ae ia, hele lakou.
23 Efter Herrens Mund lejrede de sig, og efter Herrens Mund rejste de; de toge Vare paa, hvad Herren vilde have varetaget, efter Herrens Mund ved Mose.
Ma ke kauoha a Iehova i noho ai lakou, iloko o ko lakou mau halelole, a ma ke kauoha ana a Iehova i haele ai lakou: malama no lakou i ka oihana a Iehova ma ke kauoha a Iehova, i ka lima o Mose.
