< Matthæus 17 >
1 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op paa et højt Bjerg.
Pea hili ʻae ʻaho ʻe ono, pea vaheʻi ʻe Sisu ʻa Pita, mo Semisi, mo Sione ko hono tokoua, ʻo ne ʻave ʻakinautolu pe ki ha potu moʻunga māʻolunga,
2 Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Aasyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
Pea naʻe liliu ia ʻi honau ʻao: pea ulo hono fofonga ʻo hangē ko e laʻā, pea hinehina hono kofu ʻo hangē ko e maama.
3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
Pea vakai, kuo hā mai ʻa Mōsese mo ʻIlaisiā kiate kinautolu, ʻo na feleaʻaki mo ia.
4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: „Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.‟
Pea lea ai ʻa Pita, ʻo pehēange kia Sisu, “ʻEiki, ʻoku lelei ʻetau ʻi heni: pea kapau te ke loto [ki ai], tuku ke mau ngaohi ʻi heni ha fale ʻe tolu; ke ʻoʻou ʻae taha, pea taha ʻo Mōsese, pea taha ʻo ʻIlaisiā.”
5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!‟
Pea lolotonga ʻene lea, ʻiloange, kuo fakamaluʻaki ʻakinautolu ʻae ʻao ngingila: pea vakai, ko e leʻo mei he ʻao, naʻe pehē, “Ko hoku ʻAlo ʻofaʻanga eni ʻaia ʻoku ou fiemālie lahi ai; mou fakaongo kiate ia.”
6 Og da Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
Pea ʻi he fanongo ki ai ʻae kau ākonga, naʻa nau tō foʻohifo ki honau mata, ʻo manavahē lahi.
7 Og Jesus traadte hen og rørte ved dem og sagde: „Staar op, og frygter ikke!‟
Pea haʻu ʻa Sisu, ʻo ala kiate kinautolu, mo ne pehē, “Tuʻu hake, pea ʻoua ʻe manavahē.”
8 Men da de opløftede deres Øjne, saa de ingen uden Jesus alene.
Pea ʻi he hanga hake honau mata, naʻe ʻikai te nau mamata ki ha taha, ka ko Sisu pe.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: „Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde.‟
Pea ʻi heʻenau ʻalu hifo mei he moʻunga, naʻe fekau ʻe Sisu kiate kinautolu, ʻo pehē, “ʻOua naʻa tala ki ha taha ʻaia kuo hā mai, kaeʻoua ke toetuʻu ʻae Foha ʻoe tangata mei he mate.”
10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: „Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?‟
Pea fehuʻi kiate ia ʻene kau ākonga, ʻo pehē, “Ko e hā ʻoku pehē ai ʻe he kau tangata tohi, “ʻE tomuʻa haʻu ʻa ʻIlaisiā?”
11 Og han svarede og sagde: „Vel kommer Elias og skal genoprette alting.
Pea lea ʻa Sisu, ʻo pehēange kiate kinautolu, “Ko e moʻoni ʻe tomuʻa haʻu ʻa ʻIlaisiā, ʻo fakatonutonu ʻae meʻa kotoa pē.
12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; saaledes skal ogsaa Menneskesønnen lide ondt af dem.‟
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Kuo hili ʻae haʻu ʻa ʻIlaisiā, pea naʻe ʻikai te nau ʻilo ia, ka kuo nau fai kiate ia ʻenau faʻiteliha. ʻE mamahi pehē foki ʻae Foha ʻoe tangata ʻiate kinautolu.”
13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
Pea toki ʻilo ai ʻe he kau ākonga, ko ʻene lea ia kiate kinautolu kia Sione ko e Papitaiso.
14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt paa Knæ for ham og sagde:
Pea kuo nau hoko atu ki he kakai, mo ʻene haʻu kiate ia ha tangata, ʻo tuʻulutui kiate ia, ʻo ne pehē,
15 „Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
“ʻEiki, ʻaloʻofa ki hoku foha; he ʻoku vale ia, pea mamahi lahi: pea ʻoku faʻa tō ki he afi, pea faʻa [tō ]ki he vai.
16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.‟
Pea naʻaku ʻomi ia ki hoʻo kau ākonga, ka naʻe ʻikai te nau faʻa fakamoʻui ia.”
17 Og Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer mig ham hid!‟
Pea lea ʻa Sisu, ʻo pehēange, “ʻAe toʻutangata taʻetui mo angakovi, ʻe fēfē hono fuoloa ʻo ʻeku ʻiate kimoutolu? ʻE fēfē hono fuoloa ʻo ʻeku kātakiʻi ʻakimoutolu? ʻOmi ia ki heni kiate au.”
18 Og Jesus talte ham haardt til, og den onde Aand for ud af ham, og Drengen blev helbredet fra samme Time.
Pea naʻe valoki ʻe Sisu ʻae tēvolo; pea ʻalu kituʻa ia ʻiate ia: pea naʻe moʻui ʻae tamasiʻi talu mei he feituʻulaʻā ko ia.
19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
Pea toki haʻu fakafufū pe ʻae kau ākonga kia Sisu, ʻo pehē, “Ko e hā naʻe ʻikai ai te mau faʻa kapusi ia?”
20 Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.
“Pea talaange ʻe Sisu kiate kinautolu, “Ko e meʻa ʻi hoʻomou taʻetui: he ʻoku ou tala moʻoni atu kiate kimoutolu, Kapau ʻe ʻai hoʻomou tui ʻo hangē ko e foʻi tengaʻi musita, te mou pehē ki he moʻunga ni, ‘Hiki ʻi heni ki he potu na;’ pea ʻe hiki ia: pea ʻe ʻikai ha meʻa ʻe taha ʻe taʻefaʻafai ʻekimoutolu.
21 Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.‟
Ka ʻoku ʻikai ʻalu kituʻa ʻae faʻahinga ko ia, ka ʻi he lotu mo e ʻaukai.”
22 Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: „Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;
Pea ʻi heʻenau kei ʻi Kaleli, naʻe pehē ʻe Sisu kiate kinautolu, “ʻE lavakiʻi ʻae Foha ʻoe tangata ki he nima ʻae kau tangata:
23 og de skulle slaa ham ihjel, og paa den tredje Dag skal han oprejses.‟ Og de bleve saare bedrøvede.
Pea te nau tāmateʻi ia, pea ʻi hono ʻaho tolu ʻe toe fokotuʻu ia.” Pea naʻe mamahi lahi ai ʻakinautolu.
24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: „Betaler eders Mester ikke Skatten?‟
Pea ʻi heʻenau hoko ki Kapaneume, naʻe haʻu kia Pita ʻae kau tānaki tukuhau, ʻo pehē, “ʻOku ʻikai tukuhau ʻa homou ʻEiki?”
25 Han sagde: „Jo.‟ Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: „Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?‟
Pea pehē ʻe ia, “ʻIo.” Pea kuo haʻu ia ki he fale, pea taʻofi ia ʻe Sisu, ʻo pehē, “Saimone, ko e hā ho loto? ʻOku maʻu ʻe he ngaahi tuʻi ʻo māmani ʻae totongi pe ʻae tukuhau ʻia hai? ʻI heʻenau fānau, pe mei he kakai kehe?”
26 Og da han sagde: „Af de fremmede, ‟ sagde Jesus til ham: „Saa ere jo Sønnerne frie.
Pea talaange ʻe Pita kiate ia, “ʻI he kakai kehe.” Pea pehē ʻe Sisu kiate ia, “Pea tā ʻoku ʻataʻatā ʻae fānau.
27 Men for at vi ikke skulle forarge dem, saa gaa hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!‟
Ka ko eni telia naʻa tau fakaʻita kiate kinautolu, ʻalu koe ki tahi, ʻo taumātaʻu, ʻo toʻo ʻae ika ʻoku fuofua kai; pea ʻi hoʻo faʻai hono ngutu, te ke ʻilo ʻi ai ʻae paʻanga: ke ke toʻo ia, ʻo ʻoatu kiate kinautolu koeʻuhi ko kitaua.”