Malakias 3
1 Se, jeg sender min Engel, at han skal berede Vejen for mit Ansigt, og i et Nu kommer til sit Tempel den Herre, som I søge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, se, han kommer, siger den Herre Zebaoth.
— Mana ǝmdi Mǝn Ɵz ǝlqimni ǝwǝtimǝn, u Mening aldimda yol tǝyyarlaydu; silǝr izdigǝn Rǝb, yǝni silǝr hursǝnlik dǝp bilgǝn ǝⱨdǝ Əlqisi Ɵz ibadǝthanisiƣa tuyuⱪsiz kiridu; mana, U keliwatidu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
2 Og hvo udholder hans Tilkommelsesdag? og hvo kan bestaa, naar han lader sig se? thi han er som Smelterens Ild og som Tvætternes Lud.
— Biraⱪ Uning kǝlgǝn künidǝ kim qidiyalisun? U kɵrüngǝndǝ kim turalisun? Qünki U tawliƣuqining oti, kirqining aⱪartⱪuq xoltisidǝk bolidu;
3 Og han skal sidde og smelte og rense Sølvet, han skal rense Levis Børn og lutre dem som Guldet og som Sølvet; og de skulle være Herrens og fremføre Offergaver i Retfærdighed.
U kümüxni tawliƣuqi ⱨǝm eriƣdiƣuqidǝk tawlap olturidu; Lawiyning balilirini saplaxturidu, ularni altun-kümüxni tawliƣandǝk tawlaydu; xuning bilǝn ular Pǝrwǝrdigarƣa ⱨǝⱪⱪaniyliⱪta ⱪilinƣan ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyǝni sunidu.
4 Og Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage Herren som i gamle Dage og som i de forgangne Aar.
Andin Yǝⱨuda ⱨǝm Yerusalemning ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyiliri Pǝrwǝrdigarƣa kona zamanlardikidǝk, ilgiriki waⱪitlardikidǝk xerin bolidu.
5 Og jeg vil nærme mig eder til Dom og være et hastigt Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskelig, og imod dem, som nedtrykke Daglønnerens Løn, Enken og den faderløse, og som forurette den fremmede og ikke frygte mig, siger den Herre Zebaoth.
Mǝn ⱨesab elixⱪa silǝrgǝ yeⱪin kelimǝn; Mǝn seⱨirgǝrlǝrgǝ, zinahorlarƣa, yalƣan ⱪǝsǝm iqküqilǝrgǝ, mǝdikarlarning ⱨǝⱪⱪini tutuwelip bozǝk ⱪilƣuqilarƣa, tul hotunlar ⱨǝm yetim-yesirlarni harliƣuqilarƣa, yat adǝmlǝrni ɵz ⱨǝⱪⱪidin ayriwǝtküqilǝrgǝ, xuningdǝk Mǝndin ⱨeq ⱪorⱪmiƣanlarƣa tezdin ǝyibligüqi guwaⱨqi bolimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
6 Thi jeg, Herren, har ikke forandret mig; og I, Jakobs Børn! ere ikke tilintetgjorte.
Qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigar ɵzgǝrmǝsturmǝn; xunga silǝr, i Yaⱪupning oƣulliri, tügǝxmigǝnsilǝr.
7 Fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Skikke og have ikke bevaret dem; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, siger den Herre Zebaoth; men I sige: Hvori skulle vi vende om?
— Ata-bowiliringlarning künliridin tartip silǝr bǝlgilimilirimdin qǝtnǝp, ularni ⱨeq tutmiƣansilǝr. Mening yenimƣa ⱪaytip kelinglar, Mǝn yeninglarƣa ⱪaytimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — biraⱪ silǝr: «Biz ⱪandaⱪmu ⱪaytip kelimiz?» — dǝysilǝr.
8 Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienden og Afgiften!
Adǝm Hudaningkini bulisa bolamdu? — Biraⱪ Manga Meningkini bulap kǝldinglar. Silǝr yǝnǝ: «Biz ⱪandaⱪsigǝ Sanga bulangqiliⱪ ⱪiliwatimiz» — dǝysilǝr. Silǝr «ondin bir» ülüx ɵxriliringlarni ⱨǝm «kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝlǝr»ni sunƣininglarda xundaⱪ ⱪilisilǝr!
9 Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig.
Silǝr eƣir bir lǝnǝtkǝ ⱪaldinglar, qünki Manga bulangqiliⱪ ⱪiliwatisilǝr — silǝr bu pütkül «yat ǝl» xundaⱪ ⱪiliwatisilǝr!
10 Fører al Tienden til Forraadshuset, at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den Herre Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal.
Əmdi ɵyümdǝ axliⱪ bolux üqün pütkül «ondin bir» ülüx ɵxrini ambarƣa elip kelinglar wǝ xundaⱪla Meni sinap beⱪinglar, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Mǝn asmanning derizilirini qong eqip silǝrgǝ patⱪuzalmiƣudǝk bir bǝrikǝtni tɵküp beridiƣanliⱪimni kɵrüp baⱪmamsilǝr?
11 Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marken skal ikke slaa eder fejl, siger den Herre Zebaoth.
Xundaⱪ bolƣandila Mǝn silǝrni dǝp yǝnǝ yalmiƣuqini ǝyiblǝymǝn, u topriⱪinglardiki mewilǝrni wǝyran ⱪilmaymǝn; silǝrning baƣ-etizliringlardiki tal üzümlǝr waⱪitsiz tɵkülüp kǝtmǝydu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
12 Og alle Folkeslag skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et behageligt Land, siger den Herre Zebaoth.
— Xuning bilǝn barliⱪ ǝllǝr silǝrni bǝhtlik dǝp ataydu, qünki yeringlar adǝmni ⱨuzurlanduridiƣan bir zemin bolidu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
13 Eders Ord have været stærke imod mig, siger Herren; og dog sige I: Hvad have vi talt med hverandre imod dig?
— Silǝrning sɵzliringlar Manga ⱪattiⱪ tǝgdi, dǝydu Pǝrwǝrdigar, — biraⱪ silǝr yǝnǝ: «Biz sǝn bilǝn ⱪarxilixidiƣan nemǝ sɵz ⱪilduⱪ?» — dǝysilǝr.
14 I sige: Det er forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding have vi af, at vi toge Vare paa, hvad han vilde have varetaget, og at vi gik i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?
— Silǝr: «Hudaning hizmitidǝ bolux biⱨudiliktur» ⱨǝm: «Uning tapxuruⱪini qing tutuximiz wǝ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar aldida matǝm tutⱪan kixilǝrdǝk yürüximizning nemǝ paydisi?» — dǝysilǝr,
15 Og nu prise vi de hovmodige lykkelige; baade de, som øvede Ugudelighed, ere byggede, og de, som fristede Gud, slap fri.
ⱨǝm xuningdǝk: «Tǝkǝbburlarni bǝhtlik dǝp ataymiz; rǝzillik ⱪilƣuqilar ronaⱪ tapidu; ular bǝrⱨǝⱪ Hudani sinaydu, biraⱪ ⱪutulup ketidu» — dǝysilǝr.
16 Da samtalede og de, som frygtede Herren, hver med sin Ven, og Herren gav Agt derpaa og hørte det, og der blev skrevet for hans Ansigt en Ihukommelsesbog om dem, som frygte Herren og tænke paa hans Navn.
Pǝrwǝrdigardin ǝyminidiƣanlar [buni anglap] pat-pat bir-biri bilǝn mungdaxti; Pǝrwǝrdigar uni nǝzirigǝ aldi, sɵzlirini anglidi. Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning aldida Uningdin ⱪorⱪup, Uning namini seƣinƣanlar üqün ǝslǝtmǝ bolƣan bir hatirǝ kitab yezildi.
17 Og de skulle, siger den Herre Zebaoth, være mig en Ejendom paa den Dag, som jeg skaber; og jeg vil skaane dem, som en Mand skaaner sin Søn, der tjener ham.
— Bu kixilǝr bolsa Ɵzümning alaⱨidǝ gɵⱨǝrimni yiƣⱪan künidǝ Meningki bolidu — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — wǝ Mǝn huddi adǝm ɵz hizmitidǝ bolƣan oƣliƣa iqini aƣritⱪandǝk ularƣa iqimni aƣritimǝn.
18 Og I skulle igen se Forskel imellem en retfærdig og en ugudelig, imellem en, som tjener Gud, og en, som ikke tjener ham.
Silǝr ⱪaytip kelisilǝr wǝ ⱨǝⱪⱪaniylar bilǝn rǝzillǝrni, Hudaning hizmitidǝ bolƣanlar bilǝn bolmiƣanlarni pǝrⱪ etǝlǝysilǝr.
