Malakias 1

1 Herrens Ords Profeti over Israel ved Malakias.

Goe da Hina Gode Ea sia: Isala: ili fi dunu ilima olelema: ne, Ma: lagaima sia: si.

2 Jeg har elsket eder, siger Herren; men I sige: Hvorudi har du elsket os? Er ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.

Gode da Ea fi dunudafa ilima amane sia: sa, “Na da musa: dilima asigisu amola wali asigisa.” Be ilia da Ema bu adole ba: sa, “Dia ninima asigisu hou da habodane olelebela: ?” Hina Gode da bu adole iaha, “Iso amola Ya: igobe da eyala yolala galu. Be Na da Ya: igobe amola egaga fi ilima asigisu.

3 Men Esau hadede jeg og gjorde hans Bjerge øde og hans Arv til Hjem for Ørkens Drager.

Be Na da Iso amola egaga fi ilima higasu. Na da Iso ea agolo soge amo wadela: lesi amola sigua ohe ilisu amoga lalaloma: ne yolesi dagoi.”

4 Naar Edom siger: Vi ere knuste, men vi ville komme igen og opbygge de øde Stæder, da siger den Herre Zebaoth saaledes: De ville bygge, men jeg vil nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Land og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig Tid.

Iso egaga fi (amo da Idomaide dunu) ilia da amane sia: sa, “Ninia moilai huluane da mugului dagoi, be ninia da bu buga: le gagumu.” Amasea, Hina Gode da bu adole imunu, “Defea! Bu gagumu da defea. Be Na da bu wadela: lesimu.” Dunu eno da ilima ‘Wadela: idafa Soge’ dio asulimu, amola ‘Dunu fi ilima Hina Gode da mae fisili, ougiwane dialumu,’ amo dio amola asulimu,” Hina Gode da amane sia: sa.

5 Og eders Øjne skulle se det, og I skulle sige: Herren er stor over Israels Land.

Isala: ili fi dunu da ilia siga amo hou ba: mu. Amalu, ilia da amane sia: mu, “Hina Gode da Bagadedafa. E da Isala: ili soge ganodini amo fawane hame, be gadili amolawane gasa bagade hamonana.”

6 En Søn skal ære Faderen og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er Frygten for mig? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster, som foragte mit Navn, og dog sige: Hvormed have vi foragtet dit Navn?

Hina Gode Bagadedafa da gobele salasu dunuma agoane sia: sa, “Mano ilia da ilia ada ilima nodosa, amola hawa: hamosu dunu da ilia ouligisu dunu ilima nodosa. Defea! Na da dilia Ada! Amaiba: le, dilia abuliba: le Nama hame nodosala: ? Dilia da Na higasa. Be dilia Nama amane adole ba: sa, ‘Ninia da Dima habodane higabela: ?’

7 I, som fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og dog sige: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord er foragteligt.

Dilia Nama agoane higasa. Dilia da Na oloda da: iya wadela: i ha: i manu gobele sala. Amalalu, dilia Nama agoane adole ba: sa, ‘Ninia da Dima habodane hame nodosula: ?’ Na da dilima bu adole imunu galebe. Dilia da Na oloda higabeba: le, Nama hame nodosu hou olelesa.

8 Og naar I fremføre noget blindt til at ofres, se I intet ondt deri; og naar I fremføre noget halt eller sygt, se I intet ondt deri; bring dog din Landshøvding det! mon han vil finde Behag i dig eller være dig naadig? siger den Herre Zebaoth.

Dilia da ohe si dofoi o emo fi Nama gobele salimusa: gaguli masea, dilia amoga da liligi afae hame giadofabayale dawa: bela: ? Amai ohe amo eagene ouligisu dunuma iaba: ma: bela: ? E da dilia hahawane dogolegele ba: ma: bela: ? E da dilima liligi noga: i ima: bela: ? Hame mabu!” Hina Gode da amane sia: sa.

9 Og nu, beder dog ydmygelig for Guds Ansigt, at han vil forbarme sig over os! — af eders Haand er dette begaaet, — mon han for eders Skyld vil være naadig? siger den Herre Zebaoth.

Waha, gobele salasu dunu dilia! Gode da ninima hahawane dogolegele ba: ma: ne adole ba: ma. E da dilia sia: ne gadosu hamedafa nabimu. Bai dilia giadofaiga.

10 Gid der dog var een iblandt eder, som vilde tillukke Dørene, at I ikke skulde optænde Ild paa mit Alter forgæves? jeg har ingen Lyst til eder, siger den Herre Zebaoth, og har ikke Behag i Offergaver af eders Haand.

Hina Gode Bagadedafa da amane sia: sa, “Dilia udigili lalu amo Na oloda da: iya mae didima: ne, dunu afae da Debolo logo huluane ga: simu da defea. Na da dilima hahawane hame. Na da udigili hahawane iasu dilia da Nama gaguli maha, amo Na da hame lamu.

11 Thi fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang er mit Navn stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted bliver der ofret Røgelse, bliver der frembaaret for mit Navn og det rene Offergaver; thi stort er mit Navn iblandt Hedningerne, siger den Herre Zebaoth.

Osobo bagade fifi asi gala dunu huluane da Nama nodosa. Soge huluane amo ganodini ilia Nama gobele salasu amola gabusiga: manoma iasu hamosa. Huluane da Nama nodosa.

12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og hvad angaar det, som ydes dertil, at Maden derpaa er foragtelig.

Be dilia da Na oloda da hamedei liligi sia: beba: le, amola wadela: i ha: i manu dilia higa: i liligi amoga gobele salabeba: le, dilia Nama hame nodosa.

13 Og I sige: Se, hvilken Møje! og I blæse ad det, siger den Herre Zebaoth, og I fremføre, hvad der er røvet, og det halte og det syge, ja, fremføre det som Offergave; skulde jeg have Behag i saadant af eders Haand? siger Herren.

Dilia da amane sia: sa, ‘Ninia da gobele salala helesa.’ Dilia da Nama higale mibolosa. Be dilia Nagili gobele salimusa: gaguli mabe amo si o emo wadela: i o inia liligi wamolale gaguli masea, amo da Na obenane lasa galebeya, mae dawa: ma!

14 Og forbandet er den, som bedrager, naar han dog har en Han i sin Hjord, og den, som gør Løfte og ofrer noget beskadiget til Herren; thi jeg er en stor Konge, siger den Herre Zebaoth, og mit Navn er forfærdeligt iblandt Hedningerne.

Nowa dunu da ea ohe gilisisu ganodini ohe ida: iwane gala e da Nama imunu sia: i dagoi be amo mae dawa: le, wadela: i ohe fawane Nama gobele salabeba: le, amo dunu da Na gagabusu aligibi ba: mu agoai galebe. Bai Na da Hina Bagadedafa amola fifi asi gala dunu huluanedafa da Naba: le beda: i.”