Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Niyendo den ye ki yia, ke bi yi o Lasala. O den tie Betani yua. Betani yeni den tie Maliyama leni o nataanbonpuoga Malata dogu.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
Laa Maliyama n tie yua n den wuli Jesu taana po tulale, ki duuni a leni o yudi. Lasala yua n den kpe yeni den tie onataanbonjaga.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
A nataanbonpola yeni den soani utondu Jesu kani ki yedi o: o Diedo, diidi han den bua yua yeni yiagi.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
Jesu n den gbadi lani, o den yedi: Laa yianu kan tua kuuma, u cua ke U Tienu n ba tikpiagidi, ke o Bijua mo n baa tikpiagidi kelima uyaapo.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Ki sua Jesu den bua Malata leni o waalo leni Lasala.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Lanwani wan den gbadi ke Lasala yia yeni o go den tieni danalie wan den ye naankani yeni.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Lane o den yedi, ohoadikaaba: Tin guani ki gedi mani Jude.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
O hoadikaaba den yedi o: Canba, daalinpo ne yo ke Jufinba den bua ki madi a, atana lipo ke a go yedi tin gedi lipo?
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Jesu den guani ki yedi ba: Yentunmunli kuli ki pia piiga n leedo lie kaa? Yua n cuoni li yentunli nni kuli kan yaa tuudi, kelima o baa nua handuna yenma.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
Ama yua n cuoni ku ñiagu kuli baa tuudi, kelima mi yenma ki ye o niinni.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
Jesu n den maadi lani o go den yedi ba: Ti danli Lasala goa n baa gedi ki ban fundi o.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
O hoadikaaba den yedi o: o Diedo li ya tie ke o goa yo wani, o ba paagi.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Jesu den maadi Lasala kuuma maame, ama ohoadikaaba den tema ke o maadi goafanma maame.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Lane Jesu den yedi ba: Lasala kpe!
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
N pali mani ke mii den ye lipo, kelima yi yaapo. Ke yin daani nni, tin fii mani ki gedi lipo.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Lanyaapo yo Toma ban go yi yua lipoli yeni, den yedi: Hoadikaabalie, ti moko n gedi mani ki ban taani kpe leni o.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Jesu den pundi ki sua ke Lasala ye likuli nni hali dana naa.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Li sua ke Betani kuu leni Jelusalema nani dajenbilata.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
Ke Jufinba boncianla den cua Malata leni Maliyama kani ki ba baagiba, kelima bi nataanjaga kuuma po.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Malata n den gbadi ke Jesu kpendi, o den ñani ki tuogi o, ama maliyama den kaa li dieli nni.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Malata den yedi Jesu: o Diedo a ya den ye ne yo, n ciamo kan den kpe.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
Ama baa moala, n bani ke han mia U Tienu yaala kuli o baa tieni apo.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Jesu den guani ki yedi o: Aciamo baa fii bi tinkpiba siiga.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Malata den guani ki yedi o: N bani ke obaa fii, bi tinkpiba fiima li juodi daali wani. Jesu den yedi o:
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Mini tie bi tinkpiba fiima leni limiali. Yua n daani nni, baa ya kpe o go baa fo.
Yua n daani nni ki fo mo kan kpe hali a bada. A dugi laa maama po bi? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
Malata den yedi o: Mm, o Diedo n daani ke a tie U Tienu n gandi yua, U Tienu bijua yua n den baa cua handuna nni.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
Wan den yedi yeni, o den gedi ki ban yini owaalo Maliyama hasiili nni, ki yedi o: Canbaa, cua o yi ha.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Maliyama n den gbadi lani o den fii tontoni ki gedi Jesu po.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Kelima Jesu daa den kua udogu nni, o da den ye Malata n den tuogi o naankani yene.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Yaa Jufinba n den ka leni Maliyama deeni, ki baagidi o, n den laa ke o fii tontoni ki ñani yeni bi den huadi o, ki tua: O caa likuli po ki baan buude.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Maliyama n den pundi, ki laa Jesu o den gbaani o taana kani ki yedi o: O Diedo a ya den ye ne yo, n ciamo kan den kpe
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Jesu n den laa ke wani leni yaa Jufinba n yegi kuli buudi. Li paboanli den cuo o, hali boncianla ke o fuo ki jiini.
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
O den buali ba, yi piini o le yo? Bi den yedi o: O Diedo cua ki ban le.
35 Jesus græd.
Jesu den buudi.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Lanyaapo, Jufinba den yedi: Diidi mani wan den bua o, maama.
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
Bi siiga bi tianba den yedi: Wani yua n yen nuadi bi niba, naani o kan den fidi ki teni ke o joa ne kan kpe?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Li paboanli go den cuo Jesu ke o fuo ki jiini. O den pundi li kuli kani. Li kuli yeni den tie tanlongu ke tangu bii bu ñoabu. Jesu den yedi:
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
Pigidi mani ku tangu. Malata yua n kpe yeni, naantaanpuoga den yedi o: o Diedo li baa sua ke o nuugi, kelima hali ban piini o, dinla n koa dana naa. Jesu den yedi o:
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Mii yedi a, ke a ya daani a baa le U Tienu kpiagidi?
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Bi den ñani ku tangu. Jesu den yaadi ki nuali tanpoli ki yedi: N Baa n tuondi a, kelima a guani n miabu.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
Mini n ba wani, n bani ke yogunu kuli a goangi n miabu, A ma n maadi yaa niba n gaani ki lindi nne yaapo yo, ke ban daani ke fini n soani nni.
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
Wan den yedi yeni, o den kpaani o nialu ki yedi: Lasala ña.
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Yua n kpe yeni den ñani ke acaba finfini o nii leni o taanakuli, ke cabiyenli mo fini o nunga, Jesu den yedi: Findifindi o mani ki cedi wan gedi.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Yaa Jufinba n den cua Maliyama kani, ki laa Jesu n tieni yaala yeni, siiga boncianla den tuo ki daani Jesu.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Ama bi siiga bi tianba den gedi ki ban waani Falisieninba, Jesu n tieni yaala.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Lanwani bi kopadicianba yudanba leni falisieninba den taani, bi cancannikpeliba ki yedi: Ti baa tieni lede? Kelima o joa yeni tiendi mi bancianla boncianla.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Ti ya cedi ke o tiendi yeni bi niba kuli baa daani o, yeni mo Loma yaaba baa cua ki bolinni ti dogu leni ti buolu.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Bi siiga nni yendo yua n yi Kayifa, ki tie bi kopadicianba bado laa binli den yedi ba:
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
Yii bani li ba. yi ya kpaagi, yi baa sua ke li tie yi hamu po yo, niyendo n kpe ti buolu kuli po, laa cie ti buolu kuli n bodi?
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Waa den maadi laa maama o yama po ka, wan tie bi kopadicianba bado laa binli yeni n teni ke o pua sawali, ke Jesu baa kpe bani Jufinba nibuolu kuli po.
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Laa tie Jufinba buolu po bebe ka, ama okuuma baa taani U Tienu bila yaaba n yayadi ikaani kuli, ban taani ki tua yenma.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Ki cili laa daali, bi den jagi ki bili ke bi baa teni ban kpa o.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Lanyaapo Jesu ki go den goadi Jufinba siiga, ama o den ñani li kani, ki gedi yaa dogu n kuu leni mi fanpienma, ban yi yu Efilayima. O den ka lanpo yo leni ohoadikaaba.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Jufinba paki jaanma ban yi yaama mi pendima jaanma yeni den nagini. Bi niba boncianla den ñani yi dogi nni ki caa Jelusalema, ki baan gagidi ki hanbi bi yula hali ke paki jaanma daa cua.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Bi den lingi Jesu. Ban den ye U Tienu diegu nni, bi den tua bi yaba: Yi tama be? O nan ko baa tuo ki cua mi jaanma na bi?
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Li sua ke bi kopadicianba yudanba leni falisieninba den ñani li ñoabonli ke yua n bani Jesu n ye naani wan waani ba ke bi baan cuo o.
