< Job 35 >
1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
Og Elihu tok atter til orde og sa:
2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
Holder du det for rett, du som har sagt: Jeg er rettferdigere enn Gud,
3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
at du sier: Hvad nytter det mig, hvad gagn har jeg av at jeg ikke synder?
4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
Jeg vil gi dig svar, og dine venner med dig.
5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
Vend ditt øie mot himmelen og se, gi akt på skyene høit over dig!
6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
Om du synder, hvad gjør du ham med det? Og er dine overtredelser mange, hvad skade volder du ham?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
Er du rettferdig, hvad kan du gi ham, hvad mottar han av din hånd?
8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
Bare for et menneske, din likemann, kan din ugudelighet ha noget å si, og bare for et menneskebarn din rettferdighet.
9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
Over de mange undertrykkelser klager de; de skriker om hjelp mot de mektiges arm.
10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
Men ingen sier: Hvor er Gud, min skaper, han som lar lovsanger lyde om natten,
11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
han som gir oss forstand fremfor jordens dyr og gjør oss vise fremfor himmelens fugler?
12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
Da roper de, uten at han svarer, om hjelp mot de ondes overmot.
13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
Ja visselig, Gud hører ikke på tomme ord, den Allmektige akter ikke på slikt.
14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
Også når du sier at du ikke ser ham, så ser han nok din sak, og du må bie på ham.
15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
Men nu, fordi du ikke gjør det, hjemsøker han dig i sin vrede, og han akter ikke stort på overmodige ord.
16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.
Og Job oplater sin munn med tom tale; han bruker mange ord i sin uforstand.