Job 35

1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

I korero ano a Erihu, i mea,

2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

Ki tou whakaaro he tika tenei mau, e mea ana ranei koe, Nui atu toku tika i to te Atua?

3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

I mea ai koe, He aha te rawa ki a koe? a, He aha te painga ki ahau, hira ake i te painga me i hara ahau?

4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

Maku e whakahoki he kupu ki a koe, ki a koutou ko ou hoa.

5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

Kia matatau atu tau titiro ki nga rangi; matakitakina atu hoki nga kapua e tiketike ake na i a koe.

6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

Mehemea kua hara koe, ka ahatia ia e tau mahi? A ki te whakanuia au mahi tutu, e aha ana ranei koe ki a ia?

7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

Ki te mea he tika tou, ko te aha e hoatu ana e koe ki a ia? Ko te aha ranei a tou ringa e riro ana i a ia?

8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

Ka mamae pea tetahi tangata pena i a koe na i tou kino; ka whai painga pea ki tetahi tama a te tangata tou tika.

9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

He maha no nga tukinotanga i tangi ai ratou; na te ringaringa o te hunga nui i aue ai ratou kia awhinatia.

10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

Kahore ia tetahi e mea ana, Kei hea toku Kaihanga, te Atua, e homai nei i nga waiata i te po?

11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

E nui atu nei tana whakaako ki a tatou i tana ki nga kararehe o te whenua, nana hoki i nui ai o tatou mahara i o nga manu o te rangi?

12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

Karanga ana ratou i reira, heoi kahore he kupu e whakahokia mai, he mea na te whakapehapeha o te hunga kino.

13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

He pono e kore te tekateka noa e whakarangona mai e te Atua, e kore ano hoki e tirohia mai e te Kaha Rawa.

14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

Ka iti rawa iho ki te mea koe, kahore koe e kite i a ia, kei tona aroaro te whakarite whakawa; na ka tatari koe ki a ia!

15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

Na, kihai nei ia i tae mai i runga i tona riri, kihai ano hoki i aro nui mai ki te whakamanamana;

16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

Koia i puaki ai te mangai o Hopa, he mea horihori kau nei; kahore he matauranga o nga kupu e whakamahatia nei e ia.