Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
I korero ano hoki a Erihu, i mea,
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
Whakarongo ki aku kupu, e te hunga whakaaro nui; kia whai taringa ki ahau, e te hunga mohio.
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
E whakamatau ana hoki te taringa i te kupu, e pera ana me ta te mangai ki te reka o te kai.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Ko ta tatou e whiriwhiri ai ma tatou ko te mea tika: kia mohiotia hoki e tatou, e tenei, e tenei, ko te aha te mea pai.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
Kua mea nei hoki a Hopa, He tika taku, a kua whakapeaua ketia e te Atua te whakawa moku:
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Ahakoa kei ahau te tika ka kiia ahau he tangata teka; e kore e mahu toku werohanga, ahakoa kahore oku he.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Ko wai te tangata e rite ki a Hopa, me te mea he wai te tawai e inumia ana e ia?
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
Kua uru nei ki te tira o nga kaimahi i te he, a e haere tahi ana me nga tangata kikino.
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
Kua mea hoki ia, Kahore he painga ki te tangata ki te ahuareka atu ia ki te Atua.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
No reira whakarongo mai ki ahau, e nga tangata ngakau mohio: e kore rawa te Atua e mahi i te kino; e kore rawa hoki te Kaha Rawa e mahi i te he.
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
Ka utua hoki e ia te tangata mo tana mahi, ka rite hoki ki to te tangata ara nga mea e whakawhiwhia e ia ki a ia.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Tika rawa, e kore te Atua e kino, e kore ano hoki te Kaha Rawa e whakaputa ke i te whakawa.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Na wai ia i mea hei kaitirotiro mo te whenua? Na wai hoki i whakatakoto nga tikanga mo te ao katoa?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
Ki te anga mai tona ngakau ki te tangata, ki te kohia atu e ia ki a ia tona wairua me tona manawa;
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
Ka hemo ngatahi nga kikokiko katoa, a ka hoki ano te tangata ki te puehu.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
Na ki te mea he ngakau mohio tou, whakarongo ki tenei; kia whai taringa mai ki te reo o aku kupu.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
E whai kingitanga ranei tetahi kotahi e kino ana ki te tika? E whakakino ranei koe ki te tangata tika, kaha hoki?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
E tau ana ranei te mea atu ki te kingi, He weriweri koe? ki nga rangatira ranei, He kino koutou?
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
Kia iti rawa iho ki a ia e kore nei e whakapai ki te kanohi o nga rangatira, e kore nei e hira ake tona pai ki te hunga whai rawa i nga rawakore? No te mea he mahi ratou katoa na ona ringa.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
Kihai i aha kua mate ratou, kua mate i waenganui po; ka wiri te iwi, ka pahemo atu, ka riro te hunga nunui, kahore hoki he ringa.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
Kei runga hoki i nga ara o te tangata ona kanohi, e kitea ana e ia ona hikoinga katoa.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
Kahore he pouri, kahore he atarangi o te mate e piri ai nga kaimahi i te kino.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
E kore hoki e nui atu i te tika te mea e whakawaha e ia ki te tangata, e haere ai ia ki te aroaro o te Atua ki te whakawa.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
Ka wawahia e ia nga tangata nunui, te mohiotia nga ara, a whakaturia ake etahi atu i muri i a ratou.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Na e mohio ana ia ki a ratou mahi; a hurihia ake ratou e ia i te po, a mongamonga noa ratou.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
He hunga kino ratou, pakia iho e ia i te tirohanga a te tangata;
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Mo ratou i tahuri ke i te whai i a ia, kihai hoki i whakaaro ki tetahi o ona ara:
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
Na ratou hoki i puta ai te tangi a te rawakore ki a ia, a rongo ana ia ki te tangi a te hunga e tukinotia ana.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
Ki te meinga e ia kia ata noho, ko wai hei whakararuraru? A ki te huna e ia tona kanohi, ko wai e kite i a ia? ahakoa i meatia ki te iwi, ki te tangata ranei, rite tonu.
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
Kore ake te whakaponokore e whai kingitanga, kore ake te iwi e mahangatia.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
Kua mea atu ranei ki te Atua, Kua pehia ahau e te whiu, e kore ahau e mahi i te he a muri nei?
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
Ko te mea kihai i kitea e ahau mau e whakaatu mai ki ahau; ki te mea i mahi ahau i te he, ka mutu taku.
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
Kia rite ranei tana utu ki tau e mea ai, i whakakahoretia ai e koe? Mau te whiriwhiri, kahore maku: na mau e korero mai tau i mohio ai.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Ka korero mai nga tangata ngakau mahara ki ahau, ae ra, nga tangata whakaaro nui e whakarongo ana ki ahau:
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
Kahore he matauranga o Hopa i a ia i korero ra, kahore hoki he mahara i roto i ana kupu.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
He pai me i whakamatauria a Hopa a te mutunga ra ano, mo ana kupu i whakahokia mai nei e ia, he mea i rite ki a nga tangata kikino.
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
E tapiritia ana hoki e ia te tutu ki runga ki tona hara, kei te pakipaki ia i ona ringa i waenganui i a tatou, a whakanuia ana e ia ana kupu kite Atua.
