Job 31
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
A covenant I made for mine eyes, And what — do I attend to a virgin?
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
And what [is] the portion of God from above? And the inheritance of the Mighty from the heights?
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
Is not calamity to the perverse? And strangeness to workers of iniquity?
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Doth not He see my ways, And all my steps number?
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
If I have walked with vanity, And my foot doth hasten to deceit,
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
He doth weigh me in righteous balances, And God doth know my integrity.
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
If my step doth turn aside from the way, And after mine eyes hath my heart gone, And to my hands cleaved hath blemish,
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
Let me sow — and another eat, And my products let be rooted out.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
If my heart hath been enticed by woman, And by the opening of my neighbour I laid wait,
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
Grind to another let my wife, And over her let others bend.
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
For it [is] a wicked thing, and a judicial iniquity;
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
For a fire it [is], to destruction it consumeth, And among all mine increase doth take root,
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
If I despise the cause of my man-servant, And of my handmaid, In their contending with me,
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
Then what do I do when God ariseth? And when He doth inspect, What do I answer Him?
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
Did not He that made me in the womb make him? Yea, prepare us in the womb doth One.
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
If I withhold from pleasure the poor, And the eyes of the widow do consume,
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
And I do eat my morsel by myself, And the orphan hath not eat of it,
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
(But from my youth He grew up with me as [with] a father, And from the belly of my mother I am led.)
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
If I see [any] perishing without clothing, And there is no covering to the needy,
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
If his loins have not blessed me, And from the fleece of my sheep He doth not warm himself,
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
If I have waved at the fatherless my hand, When I see in [him] the gate of my court,
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
My shoulder from its blade let fall, And mine arm from the bone be broken.
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
For a dread unto me [is] calamity [from] God, And because of His excellency I am not able.
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
If I have made gold my confidence, And to the pure gold have said, 'My trust,'
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
If I rejoice because great [is] my wealth, And because abundance hath my hand found,
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
If I see the light when it shineth, And the precious moon walking,
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
And my heart is enticed in secret, And my hand doth kiss my mouth,
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
It also [is] a judicial iniquity, For I had lied to God above.
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
If I rejoice at the ruin of my hater, And stirred up myself when evil found him,
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
Yea, I have not suffered my mouth to sin, To ask with an oath his life.
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
If not — say ye, O men of my tent, 'O that we had of his flesh, we are not satisfied.'
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
In the street doth not lodge a stranger, My doors to the traveller I open.
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
If I have covered as Adam my transgressions, To hide in my bosom mine iniquity,
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
Because I fear a great multitude, And the contempt of families doth affright me, Then I am silent, I go not out of the opening.
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
Who giveth to me a hearing? lo, my mark. The Mighty One doth answer me, And a bill hath mine adversary written.
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
If not — on my shoulder I take it up, I bind it a crown on myself.
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
The number of my steps I tell Him, As a leader I approach Him.
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
If against me my land doth cry out, And together its furrows weep,
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
If its strength I consumed without money, And the life of its possessors, I have caused to breathe out,
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
Instead of wheat let a thorn go forth, And instead of barley a useless weed! The words of Job are finished.
