< Job 21 >

1 Men Job svarede og sagde:
Entonces Job respondió:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Escuchen con atención mis palabras, y que sea esto el consuelo que me den.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Tolérenme mientras hablo, y después que hable, búrlense.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
¿Me quejo ante un hombre? ¿Por qué no se debe impacientar mi espíritu?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Mírenme, asómbrense y coloquen la mano sobre su boca.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Cuando lo recuerdo me asombro, y el horror estremece mi carne.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
¿Por qué viven los perversos, envejecen y son poderosos?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Sus descendientes se establecen con ellos y ante ellos. Sus hijos están ante ellos.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Sus casas están libres de temor. No tienen azote de ʼElohim sobre ellos.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Su toro fecunda sin fallar, sus vacas paren y no pierden crías.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
Sueltan a sus pequeños como manada y sus hijos andan saltando.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Cantan al son del tamboril y el arpa. Se regocijan con el sonido de la flauta.
13 De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
Sus días transcurren en prosperidad. Con tranquilidad bajan al Seol. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Ellos dicen a ʼElohim: Apártate de nosotros. Ni siquiera deseamos el conocimiento de tus caminos.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
¿Quién es ʼEL-Shadday para que le sirvamos, y de qué nos aprovecha que le supliquemos?
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Ciertamente, la prosperidad de ellos no está en sus propias manos. El consejo de los perversos esté lejos de mí.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
¿Cuántas veces es apagada la lámpara de los perversos, o su calamidad cae sobre ellos, o ʼElohim les reparte destrucción en su ira?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
¿Son como concha de grano trillado llevada por el viento, y como pasto que arrebata la tormenta?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.” Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Ustedes dicen: ʼElohim guarda la perversidad del hombre para sus hijos. ¡Que ʼElohim le retribuya para que aprenda!
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
¡Vean sus ojos su ruina, y beba él mismo de la ira de ʼEL-Shadday!
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Pues después que muera y acabe la cuenta de sus meses, ¿qué le importa su familia?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
¿Puede alguno enseñar conocimientos a ʼElohim, puesto que Él juzga a los que están en las alturas?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Un hombre muere en la plenitud de su vigor, completamente tranquilo y en paz,
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
con las cavidades internas llenas de grasa y la médula de sus huesos bien nutrida.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Otro muere con el alma amargada, sin comer jamás con gusto.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Juntamente están tendidos en el polvo, y los gusanos los cubren.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Ciertamente conozco los pensamientos de ustedes, y sus estratagemas contra mí.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Sé que dicen: ¿Dónde está la casa del que era poderoso, y la vivienda en la cual vivían los perversos?
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
¿Por qué no lo preguntan a los viajeros, ni han consultado su respuesta?
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
Porque el perverso es preservado en el día de la calamidad, y se lo excluye del día de la ira.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
¿Quién le denuncia en la cara su camino? Y lo que hizo, ¿quién se lo retribuye?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Porque es conducido al sepulcro, y sobre su tumba se hará vigilancia,
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.”
y junto a la tumba magnífica se monta guardia. Así, tras él, todo el mundo desfila, y adelante de él, otros sinnúmero.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
¿Cómo pueden ustedes consolarme con palabras vacías y fútiles, puesto que en sus respuestas solo hay falsedad?

< Job 21 >