Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
Da tok Job til orde og sa:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Hør aktsomt på mitt ord og la dette være den trøst I yder mig!
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Tål mig, så jeg kan få tale, og når jeg har talt, kan du spotte.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Mon min klage gjelder et menneske? Eller hvorfor skulde min ånd ikke bli utålmodig?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Vend eder til mig og bli forferdet og legg hånd på munn!
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.
De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Ja, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Men Gud gjemmer hans straff til hans barn. - Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det.
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Den andre dør med sorg i hjertet og har aldri nytt nogen lykke.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Se, jeg kjenner eders tanker og de onde råd hvormed I gjør urett mot mig;
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
for I sier: Hvor er tyrannens hus, og hvor er det telt de ugudelige bor i?
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Har I aldri spurt dem som har faret vidt omkring? Og I vil vel ikke forkaste deres vidnesbyrd,
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
at den onde spares på ulykkens dag, på vredens dag føres han unda.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Hvem foreholder ham hans ferd like i hans ansikt? og når han gjør noget, hvem gjengjelder ham det?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Til graven bæres han med ære, og over gravhaugen holder de vakt.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Søt er hans hvile i dalens muld, og alle mennesker vandrer i hans spor, og det er ikke tall på dem som har gått foran ham.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Hvor kan I da trøste mig med så tom en trøst? Av eders svar blir det bare troløshet tilbake.
