Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
Hagi anante Jopu'a kenona amanage hu'ne,
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Kagesa ante so'e hu'nenka nagrama hanuankea antahio. Hagi kagesama antenka antahi'nana zamo nagrira naza hugahie.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Akohenka mani'nenka nagrama hanua nanekea antahitenka, henka kagra kiza zokago kea hunantegahane.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Nagra Anumzamofontega narimpa haviza hu'zana eri ama nehuanki, vahetega narimpa haviza hu'zana eri ama nosue. E'i ana agafare narimpa fru hu'na nomanue.
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Hanki nagrira nenageta antri huta tamazana tamagipi anteta anikafriho.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Hagi kema huankemofo nagesa nentahi'na tusi koro nehugeno, nahirahi nere.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Nagafare kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za maka zampina knarera nehu'za, mani'za vu'za ozafa omere'za himamu'ane vahera maniza feno vahera nemanize?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Zamagra ana mani'ne'za negazageno mofavrezmimo'za ra hu'za nomani'zana trohu'za nemanize. Ana nehu'za mofavrea kasentazageno kase anante anantera hu'za nevaze.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Hagi ana vahe'mo'za nonkumazmifima mani'zana mago'zankura korora osu nemanizageno, Anumzamo'enena knazana nozmige'za, knare hu'za nemanize.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Hanki ve bulimakao afuzmimo'a mofavrea eri fore huvava nehigeno, a' bulimakao afutamimo'za anentara kase kuntrara nosaze.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
Hanki mofavrezmimo'za sipisipi afumo'za kevure kevure vanoma nehazaza hu'za magopi kiza zokagora hu'za nemanizageno, neonse mofavreramimo'za musenkasea hu'za avoa hage'za vano nehaze.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Zamagra tambarini nehe'za hapue nehaza zavenane nehe'za zagamera nehaze. Ana nehu'za konkena nere'za, musenkasena hu'naze.
Nomani'zazmifina knare hu'za manime nevu'za zamarimpa frune fri'za nevaze. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Hagi havi avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za Anumzamofonkura amanage hu'za nehaze, Kagri kavukva'ma huzankura, tavesra nehianki tatrenka vuo hu'za nehaze.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Marerirfa Anumza nera Agra iza mani'nenigeta ke'a antahigahune. Hanki Agritegama nunumuma hanunana, Agra na'a knare zana hurantegahie?
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Hagi zamagrama antahi'zana tagra'a hankavere maka zana nehune hu'za zamagesa nentahize. Hianagi e'inahu antahintahima havi vahe'mo'zama namiza antahi'zana amagera onte'na, afete manigahue.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Hagi kefo avu'ava'ma nehaza vahera Anumzamo'a ame hunora zamahe ofri zamatrege'za mani'ne'za ozafare'za nefrize. Hagi zamagra mago hazenke e'ori amne nemanize. Hanki Anumzamo'a ana kefo vahe'mokizmigura arimpa ahezmanteno knazana nozamie.
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Hagi zamagrira zaho'mo'ma hagage tra'zama erianknara huge, hanave zahomo witi hona eri hareno vianknara nosio?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Hagi tamagra huta, Anumzamo kumima nehaza vahe'mokizmi mofavreramina knazana zamigahie huta nehaze. Hianagi nagrama nehuana kumi'ma hu'ne'nia vahe knazana Anumzamo zami'nige'za fatgoma huno refkoma hania zana antahi ani hanaze hu'na nentahue.
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Ana vahetamina zamatrenke'za Hihamu'ane Anumzamo'ma zamazeri havizama hania zana zamagra zamavufinti nege'za, arimpama ahezmantenia zana zamagra zamavate keho.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Na'ankure zamagrama fri'zama vanu'za, naga'zmire'ma fore'ma hania zankura zamagesa ontahigahaze.
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Hianagi mago vahe'mo'a Anumzamofona rempi humigara osu'ne. Na'ankure Agra marerirfa vahe'enena refko hunezmante.
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Hanki mago'a vahe'mo'za miko zama nehaza zamo'a knare nehige'za muse hu'za mani'neza nefrize.
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
Hagi mago'a vahe'mofona zamavufagamo'a knare hige'za hankave vahe mani'ne'za nefrize.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Hagi mago'a vahera zamunte omanege'za nomani'za zmimo'a amuho hige'za knare osu nomani'zampi mani'ne'za nefrize.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Hianagi knare nomani'zampima mani'neno fria vahe'ene, amunte omne nomani'zante'ma mani'neno fria vahe'enena mago zahu huno mopafi asezmantegeno hagirafamo zamavufaga nene.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Hanki kagrama nentahina antahintahia nagra antahi'noe. Nagri'ma nazeri haviza hunaku'ma oku'ama retro'ma nehana antahintahia nagra antahi'noe.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Na'ankure kagra hunka, inantega ugagota kva vahe'mofo nona me'ne hunka nehunka, inantega kefo avu'ava'ma nehaza vahe'ma nemaniza seli nona me'ne? hunka nehane.
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Hianagi karankama vanoma nehaza vahe zamantahigege'za tamage nanekea kasamiho.
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
Kefo zamavu'zmava'ma nehaza veamo'za hazenke zama ne-ege'za hazenkea e'norizanki amne nemanize.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Hagi mago vahe'mo'a amatera huhaviza huzmanteno havi avu'ava'zama nehaza zantera nona hunozmante.
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Hagi ana vahe'ma frizage'zama eri'za ome asezmantage'za sondia vahe'mo'za matimati zamirera kegava hute'za nemanize.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Hagi ana vahe'ma asentenaku'ma eri'za nevazageno'a, tusi'a vahekrerfamo'za zamavariri'za matitega nevaze. Rama'a vahe'mo'za antahinemi'za negazageno vogisi'amo'a kerifina uneramigeno, mopa ragana atrazageno uneramie.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Hanki inankna huno kagesama ontahi kema nehana kemo'a naza huno nazeri knarera hugahie? Mika nanekema hana kemo'a amnezankna hie!
