Job 18

1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:

Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2 Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.

Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?

4 O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

5 Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

6 Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.

Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;

7 Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;

8 Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;

thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,

9 Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

10 Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;

11 Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

12 hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:

13 Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

14 Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

15 Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;

16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

17 Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;

18 De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

19 Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

21 Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.

Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!