Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
spiritus meus adtenuabitur dies mei breviabuntur et solum mihi superest sepulchrum
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
non peccavi et in amaritudinibus moratur oculus meus
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
libera me et pone iuxta te et cuiusvis manus pugnet contra me
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
cor eorum longe fecisti a disciplina et propterea non exaltabuntur
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
praedam pollicetur sociis et oculi filiorum eius deficient
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
posuit me quasi in proverbium vulgi et exemplum sum coram eis
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
caligavit ab indignatione oculus meus et membra mea quasi in nihili redacta sunt
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
stupebunt iusti super hoc et innocens contra hypocritam suscitabitur
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
et tenebit iustus viam suam et mundis manibus addet fortitudinem
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
igitur vos omnes convertimini et venite et non inveniam in vobis ullum sapientem
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
dies mei transierunt cogitationes meae dissipatae sunt torquentes cor meum
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
noctem verterunt in diem et rursum post tenebras spero lucem
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
si sustinuero infernus domus mea est in tenebris stravi lectulum meum (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
putredini dixi pater meus es mater mea et soror mea vermibus
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
ubi est ergo nunc praestolatio mea et patientiam meam quis considerat
