Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
Then Job answered and said,
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
I have heard many such things: miserable comforters are ye all.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Shall vain words have an end? or what emboldeneth thee that thou answerest?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
I also could speak as ye do: if your soul were in my soul’s stead, I could heap up words against you, and shake mine head at you.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
But I would strengthen you with my mouth, and the moving of my lips should asswage your grief.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Though I speak, my grief is not asswaged: and though I forbear, what am I eased?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
But now he hath made me weary: thou hast made desolate all my company.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
And thou hast filled me with wrinkles, which is a witness against me: and my leanness rising up in me beareth witness to my face.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
He teareth me in his wrath, who hateth me: he gnasheth upon me with his teeth; mine enemy sharpeneth his eyes upon me.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
They have gaped upon me with their mouth; they have smitten me upon the cheek reproachfully; they have gathered themselves together against me.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
God hath delivered me to the ungodly, and turned me over into the hands of the wicked.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
I was at ease, but he hath broken me asunder: he hath also taken me by my neck, and shaken me to pieces, and set me up for his mark.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
His archers compass me round about, he cleaveth my reins asunder, and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He breaketh me with breach upon breach, he runneth upon me like a giant.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
I have sewed sackcloth upon my skin, and defiled my horn in the dust.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
My face is foul with weeping, and on my eyelids is the shadow of death;
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Not for any injustice in mine hands: also my prayer is pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O earth, cover not thou my blood, and let my cry have no place.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Also now, behold, my witness is in heaven, and my record is on high.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
My friends scorn me: but mine eye poureth out tears unto God.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
O that one might plead for a man with God, as a man pleadeth for his neighbour!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
When a few years are come, then I shall go the way whence I shall not return.
