Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
respondens autem Eliphaz Themanites dixit
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
numquid sapiens respondebit quasi in ventum loquens et implebit ardore stomachum suum
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
arguis verbis eum qui non est aequalis tui et loqueris quod tibi non expedit
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
quantum in te est evacuasti timorem et tulisti preces coram Deo
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
docuit enim iniquitas tua os tuum et imitaris linguam blasphemantium
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
condemnabit te os tuum et non ego et labia tua respondebunt tibi
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
numquid primus homo tu natus es et ante colles formatus
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
numquid consilium Dei audisti et inferior te erit eius sapientia
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
quid nosti quod ignoremus quid intellegis quod nesciamus
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
et senes et antiqui sunt in nobis multo vetustiores quam patres tui
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
numquid grande est ut consoletur te Deus sed verba tua prava hoc prohibent
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
quid te elevat cor tuum et quasi magna cogitans adtonitos habes oculos
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
quid tumet contra Deum spiritus tuus ut proferas de ore huiuscemodi sermones
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
quid est homo ut inmaculatus sit et ut iustus appareat natus de muliere
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
ecce inter sanctos eius nemo inmutabilis et caeli non sunt mundi in conspectu eius
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
quanto magis abominabilis et inutilis homo qui bibit quasi aquas iniquitatem
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
ostendam tibi audi me quod vidi narrabo tibi
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
sapientes confitentur et non abscondunt patres suos
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
quibus solis data est terra et non transibit alienus per eos
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
cunctis diebus suis impius superbit et numerus annorum incertus est tyrannidis eius
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
sonitus terroris semper in auribus illius et cum pax sit ille insidias suspicatur
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
non credit quod reverti possit de tenebris circumspectans undique gladium
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
cum se moverit ad quaerendum panem novit quod paratus sit in manu eius tenebrarum dies
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
terrebit eum tribulatio et angustia vallabit eum sicut regem qui praeparatur ad proelium
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
tetendit enim adversus Deum manum suam et contra Omnipotentem roboratus est
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
cucurrit adversus eum erecto collo et pingui cervice armatus est
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
operuit faciem eius crassitudo et de lateribus eius arvina dependet
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
habitavit in civitatibus desolatis et in domibus desertis quae in tumulos sunt redactae
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
non ditabitur nec perseverabit substantia eius nec mittet in terra radicem suam
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
non recedet de tenebris ramos eius arefaciet flamma et auferetur spiritu oris sui
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
non credat frustra errore deceptus quod aliquo pretio redimendus sit
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
antequam dies eius impleantur peribit et manus eius arescet
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
laedetur quasi vinea in primo flore botrus eius et quasi oliva proiciens florem suum
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
congregatio enim hypocritae sterilis et ignis devorabit tabernacula eorum qui munera libenter accipiunt
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
concepit dolorem et peperit iniquitatem et uterus eius praeparat dolos
