Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Nana, kua kitea katoatia tenei e toku kanohi, kua rongo toku taringa, kua mohio.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Ko ta koutou e mohio na, ko taku ano tena e mohio nei: kahore hoki ahau i hoki iho i a koutou.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Ina, e whai kupu ano ahau ki te Kaha Rawa: a e hiahia ana ki te korerorero ki te Atua.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Ko koutou ia, he hunga tito i te teka, he rata horihori noa koutou katoa.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Te pai na, me i mutu rawa a koutou korero! Ko to koutou whakaaro nui hoki tena.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Tena ra, whakarongo mai ki taku tautohe, maharatia nga whawhai a oku ngutu.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Me tautoko ta te Atua ki te kupu kino? me tautoko ranei tana ki te tinihanga?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Ka whakapai kanohi koia koutou ki a ia? Ma koutou ranei ta te Atua tautohe?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
He pai ranei kia rapua ta koutou e ia? E maminga ranei koutou ki a ia, e pera me tetahi ka maminga nei ki te tangata?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
He pono ka whakahe ia ki a koutou ki te whakapai puku koutou i te kanohi.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
E kore ranei koutou e mataku ki tona nui? E kore ranei te wehi ki a ia e tau ki a koutou?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Ko a koutou pepeha nunui he whakatauki no te pungarehu, ko o koutou parepare he parepare paru.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Kati te korero, waiho noa iho ahau, kia korero ai ahau, ahakoa pa mai te aha ki ahau.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
He aha oku kikokiko i ngaua ai e oku niho? He aha toku wairua i waiho ai e ahau i roto i toku ringa?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Ahakoa whakamate noa ia i ahau, ka tatari tonu ahau ki a ia: otiia ka mau tonu ahau ki oku ara i tona aroaro.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Ko tenei hoki hei oranga moku; e kore hoki te tangata atuakore e tae mai ki tona aroaro.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Ata whakarongo ki aku korero: kia anga mai o koutou taringa ki taku e whakapuaki nei.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Na kua takoto taku mo te whakawa; e mohio ana ahau he tika ahau.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Ko wai ia hei totohe ki ahau? Ka whakarongo puku hoki ahau aianei, a ka hemo ahau.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Engari kaua nga mea e rua e meatia mai ki ahau; katahi ahau ka kore e huna i ahau i tou mata.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Kia matara atu tou ringa ki tawhiti i ahau; a kaua ahau e whakawehia e te mataku ki a koe.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Ko reira, mau e karanga, a maku e whakao atu; maku ranei e korero, a mau e whakahoki kupu mai ki ahau.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Ka hia ra oku kino, oku hara? Meinga ahau kia matau ki toku he me toku hara.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
He aha tou mata i huna ai e koe? He aha ahau i kiia ai e koe he hoariri?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
E kapokapohia ranei e koe te pakawha e puhia haeretia ana? E whaia ranei e koe te papapa maroke?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Kei te tuhituhi na hoki koe i nga mea kawa moku, e mea ana hoki kia riro mai i ahau nga he o toku taitamarikitanga.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Karapitia iho e koe oku waewae ki te rakau, he mea tohu nau oku ara katoa, a he mea tuhi nau oku takahanga waewae tawhio noa:
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Ahakoa toku rite kei te mea pirau, e memeha noa ana, kei te kakahu e kainga ana e te purehurehu.
