Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Job progovori i reče:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
“Uistinu, vi ste cvijet naroda, sa vama će izumrijeti mudrost.
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Al' i ja znam k'o i vi misliti, ni u čemu od vas gori nisam: tko za stvari takve ne bi znao?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Prijateljima sam svojim ja na podsmijeh što zazivam Boga da mi odgovori! Na podsmijeh ja sam - pravednik neporočan!
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Prezirat' je nesretnika - sretni misle, udariti treba onog što posrće!
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Dotle su na miru šatori pljačkaša, izazivači Boga žive bezbrižno kao da Boga u šaci svojoj drže!
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Ali pitaj zvijeri, i poučit će te; ptice nebeske pitaj, i razjasnit će ti.
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Gušteri zemlje to će ti protumačit', ribe u moru ispripovjedit će ti.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Od stvorenja sviju, koje ne bi znalo da je sve to Božja ruka učinila?!
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
U ruci mu leži život svakog bića i dah životvorni svakog ljudskog tijela.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Zar uhom mi ne sudimo besjedu k'o što kušamo nepcem okus jela?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Sjedine mudrost donose čovjeku, a s vijekom dugim umnost mu dolazi.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Ali u Njemu mudrost je i snaga, u Njemu savjet je i sva razumnost.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Što razgradi, sagradit neće nitko, kog zatvori, nitko ne oslobađa.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Ustavi li vodu, suša nastaje; pusti li je, svu zemlju ispremetne.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Jer u njemu je snaga i sva mudrost, njegov je prevareni i varalica.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
On savjetnike lišava razbora, suce pametne udara bezumljem.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
On otpasuje pojas kraljevima i užetom im vezuje bokove.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
On bosonoge tjera svećenike i mogućnike sa vlasti obara.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
On diže riječ iz usta rječitima i starcima pravo rasuđivanje.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
On sasiplje prezir po plemićima i junacima bedra raspasuje.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
On dubinama razotkriva tmine i sjenu smrtnu na svjetlo izvodi.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
On diže narod pa ga uništava, umnoži ga a potom iskorijeni.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
On zaluđuje vladare naroda te po bespuću lutaju pustinjskom
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
i pipaju u tmini bez svjetlosti glavinjajući poput pijanaca.
