Jeremias 8

1 Paa den Tid, siger Herren, skulle de kaste Judas Kongers Ben og hans Fyrsters Ben og Præsternes Ben og Profeternes Ben og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave,

“Ke pacl sac, srin tokosra ac mwet fulat lun Judah, ac oayapa srin mwet tol ac mwet palu, ac srin mwet saya su tuh muta in Jerusalem, ac fah pukpukyak liki kulyuk lalos.

2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes op og ej begraves, men vorde til Møg oven paa Jorden.

Srelos ac fah oanna fin fohk uh oana fohkon kosro — ac fah oaclik ye faht, malem, ac itu uh, ma mwet inge elos tuh lungse ac kulansupu, ac su elos lolngok yoro ac alu nu kac. Ac tia orekeni in sifil pukpuki.

3 Og Død skal foretrækkes for Liv af hver den, som er tilovers af de overblevne af denne onde Slægt; de, som ere overblevne i alle de Stæder, hvor jeg har drevet dem hen, siger den Herre Zebaoth.

Na mwet in mutunfacl koluk se inge su painmoulla, su muta in acn puspis yen nga akfahsryeloselik nu we, fah kena misa liki na in moul. Nga, LEUM GOD Kulana, pa fahk ma inge.”

4 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Mon man falder og staar ikke op? mon man vender sig bort og vender ikke tilbage?

LEUM GOD El fahk nu sik in fahkang nu sin mwet lal, “Ke pacl se mwet se ikori, ya el ac tia sifil tuyak? Mwet se fin tafongla liki inkanek uh, ya el ac tia sifil foloko?

5 Hvorfor er dette Folk i Jerusalem da afveget med en evig Afvigelse? de holde fast ved Svig, de vægre sig ved at vende om.

Na kowos, mwet luk, efu ku kowos forla likiyu ac tiana sifil foloko? Kowos sruasralana nu ke ma sruloala lowos ac srunga foloko nu yuruk.

6 Jeg gav Agt og hørte til, de tale ikke Ret, der er ingen, som angrer sin Ondskab og siger: Hvad har jeg gjort? de have alle sammen vendt sig bort, hver til sit Løb, som en Hest, der render i Krigen.

Nga arulana lipsre, tuh kowos tiana kaskas pwaye. Tia sie suwos inse asor ke orekma koluk lal. Tia sie suwos siyuk, ‘Ya oasr tafongla nga orala?’ Kais sie mwet ukwena lungse lal sifacna, oana soko horse kasrusr akwot nu ke mweun.

7 Selv Storken under Himmelen kender sine bestemte Tider, og en Turteldue og en Trane og en Svale tage Vare paa den Tid, de skulle komme; men mit Folk, de kende ikke Herrens Ret.

Finne won stork uh elos etu na pacl in folok lalos. Won dove, swallow, ac thrush elos etu pacl in mukuila nu ke sie pac acn. A kowos, mwet luk, tia etu ma sap su nga oakiya nu suwos.

8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? men se, Skrivernes Løgnepen har arbejdet for Løgnen.

Kowos ku in fahk fuka lah kowos lalmwetmet ac etu ma sap luk? Liye, ma sap uh ikla sin mwet sim kutasrik.

9 De vise skulle blive til Skamme, forfærdes og besnæres; se, de have forkastet Herrens Ord, hvad for Visdom skulde de have?

Mwet lalmwetmet lowos elos mwekinla; nunak lalos fohsak ac elos srifusryuki. Elos likinsai kas luk, na pa lalmwetmet fuka lalos inge?

10 Derfor vil jeg give deres Hustruer til andre og deres Agre til dem, som skulle eje dem; thi fra den mindste til den største tragter enhver efter Vinding, fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.

Ke ma inge nga fah sang ima lalos ac mutan kialos nu sin kutena mwet. Mwet nukewa, mwet fulat ac mwet srisrik, elos srike in orek mani ke inkanek kutasrik. Finne mwet palu ac mwet tol, elos kiapu pac mwet uh.

11 Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.

Elos oru oana in ma na kuretyuki pa kinet ke mwet luk uh. Elos fahk mu, ‘Ma nukewa wo na,’ sruhk ma uh tiana wo.

12 De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; i den Tid, naar de hjemsøges skulle de snuble, siger Herren.

Mwet luk, ya kowos mwekin ke kowos oru ma srungayuk inge? Mo, kowos tiana mwekin kutu srisrik. Kowos tia pacna ngetnget in mwekin. Ke ma inge kowos ac fah misa oana mwet misa tari. Pacl se nga kalyei kowos, pa ingan saflaiyowos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.

13 Jeg vil helt rive dem bort, siger Herren; der er ikke Druer paa Vintræet og ej Figen paa Figentræet, og Bladene ere visne, og jeg gav dem til Pris for dem, der drage hen over dem.

“Nga kena eisani mwet luk, oana ke sie mwet orani kosrani lal; tusruktu elos oana sak grape ma wangin grape olo, oana sak fig ma wangin fahko; finne sra uh, masla pac. Ke sripa inge, nga fuhlela mwet saya in orekmakin acn inge.”

14 Hvorfor sidde vi stiller samler eder, og lader os gaa ind i de faste Stæder og omkomme der; thi Herren vor Gud har ladet os omkomme og givet os besk Vand at drikke; thi vi have syndet imod Herren.

Na mwet lun God uh siyuk, “Efu kut ku mutana? Fahsru, kut kasrusr som nu ke siti potyak ku uh ac misa we. LEUM GOD lasr El wotela mu kut in misa. El ase pwasin kut in nim, mweyen kut orekma koluk lainul.

15 Man venter paa Fred, og det bliver ikke godt; paa Lægedoms Tid, og se, Forfærdelse kommer.

Kut tuh finsrak in oasr misla ac in oasr imwe nu sesr, a kut pulakin sangeng lulap.

16 Fra Dan høres hans Hestes Fnysen, for Lyden af hans vældige Hestes Vrinsken ryster det ganske Land; og de komme og fortære Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.

Mwet lokoalok lasr uh sun tari siti Dan. Kut lohng pusren tungtung lun horse natulos. Acn nukewa kusrusryak ke horse in mweun natulos apkuranme. Mwet lokoalok lasr tuku in kunausla acn sesr wi ma nukewa loac, siti sesr ac mwet nukewa su muta we.

17 Thi se, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke lade sig besværge, og de skulle bide eder, siger Herren.

Leum El fahk, “Kowos taran! Nga ac supwama wet nu inmasrlowos — wet pwasin ma tia ku in akmunayeyukla, ac wet inge ac fah ngalis kowos.”

18 Hvor finder jeg Vederkvægelse for Sorgen! mit Hjerte er sygt i mig.

Asor luk tia ku in unweyukla; Insiuk maskunak.

19 Se, mit Folks Datters Raab lyder fra et langt bortliggende Land: Er da Herren ikke i Zion? eller er dets Konge ikke der? Hvorfor have de fortørnet mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed Folks Afguder?

Porongo! Nga lohng pusren mwet luk Wowoyak sasla fin acn uh, “Ya LEUM GOD El som liki Zion? Ya tokosra lun Zion wanginla we?” Na LEUM GOD, tokosra lalos, El topuk, “Efu kowos ku akkasrkusrakyeyu ke kowos alu nu ke ma sruloala lowos Ac ke kowos pasrla nu ke god sac ma wangin sripa?”

20 Høsten er forbi, Sommeren er til Ende, og vi ere ikke frelste.

Mwet uh wowoyak ac fahk, “Pacl fol somla, ac pacl in kosrani uh safla, A soenna mouliyukla kut.”

21 Jeg er sønderknust over mit Folks Datters Sønderknuselse, jeg gaar i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.

Insiuk itungyuki Mweyen mwet luk uh itatu; Nga tung nwe mwemelil, ac arulana oela.

22 Er der da ingen Balsam i Gilead? eller er der ingen Læge der? thi hvorfor er der ikke lagt Forbinding paa mit Folks Datter?

Ya wangin ono in Gilead? Ya wangin mwet ono we? Na, efu mwet luk uh ku tiana kwela?