Jeremias 1
1 Ord af Jeremias, Hilkias Søn, en af Præsterne, som vare i Anathoth, i Benjamins Land,
Benjamin ram Anathoth e vaihma Hilkiah capa Jeremiah e lawk,
2 til hvem Herrens Ord kom i Josias's, Amons Søns, Judas Konges Dage, i hans Regerings trettende Aar;
Judah siangpahrang Ammon capa Josiah a bawinae kum hrahlaikathum nah ahni koe BAWIPA e lawk teh a pha.
3 og det kom fremdeles i Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges Dage indtil Enden af Zedekias's, Josias's Søns, Judas Konges ellevte Aar, indtil Jerusalem blev ført i Fangenskab i den femte Maaned.
Judah siangpahrang Josiah capa Jehoiakim a bawi navah, Judah siangpahrang Josiah capa Zedekiah a bawinae kum hrahlaibun abaw totouh hoi Jerusalem san la a ceikhainae thapa yung panganae totouh hai lawk te a pha.
4 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
Hottelah BAWIPA e lawk teh kai koe a pha teh,
5 Før jeg dannede dig i Moders Liv, kendte jeg dig, og før du udkom af Moders Skød, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Profet for Folkene.
Von thung na sak hoehnahlan patenghai na panue toe. Camoim dawk hoi na tâco hoehnahlan patenghai na thoung sak teh, miphun naw koe profet lah o hane na cak sak toe, telah a ti.
6 Men jeg sagde: Ak Herre, Herre! se, jeg forstaar ikke at tale, thi jeg er ung.
Kai ni aya! Bawipa Jehovah khenhaw! lawk ka dei thai mahoeh, bangkongtetpawiteh, ka nawca rah telah ka ti.
7 Men Herren sagde til mig: Sig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaa over alt, hvor jeg sender dig, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.
Hateiteh BAWIPA ni kai koevah, kanawca rah tet hanh, bangkongtetpawiteh, na patoun e pueng koe na cei vaiteh, kâ na poe e pueng hah na dei han.
8 Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig for at redde dig, siger Herren.
Ahnimanaw e minhmai hah, taket hanh, bangkongtetpawiteh, nang na rungngang hanelah, nang koe kai ka o telah BAWIPA ni a ti.
9 Og Herren udrakte sin Haand og lod den røre ved min Mund, og Herren sagde til mig: Se, jeg har lagt mine Ord i din Mund.
Hottelah, BAWIPA ni a kut a pho teh, ka pahni hah a tek. BAWIPA ni kai koe khenhaw! na kâko dawk ka lawk teh, ka hruek toe.
10 Se, jeg har beskikket dig paa denne Dag over Folkene, og over Rigerne til at oprykke og til at omstyrte og til at fordærve og til at nedkaste, til at bygge og til at plante.
Khenhaw! miphunnaw hoi siangpahrang uknaeram thung vah, phawk vaiteh, rawp sak han, raphoe vaiteh tâkhawng han, kangdue sak vaiteh ung hanelah, sahnin totouh hoi kai ni na rawi toe telah a ti.
11 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde: Jeremias, hvad ser du? Og jeg sagde: Jeg ser en Mandelstav.
Hahoi BAWIPA e lawk teh kai koe a pha teh, Jeremiah bangmaw na hmu telah ati. Kai ni, Almond thing kang ka hmu, telah ka ti.
12 Og Herren sagde til mig: Du saa rigtigt; thi jeg vil være aarvaagen over mit Ord for at fuldkomme, det.
BAWIPA ni kai koe vah na hmu e teh ahawi, bangkongtetpawiteh, ka lawk teh, sak hanelah coungkacoe ka o telah a ti.
13 Og Herrens Ord kom til mig anden Gang, og han sagde: Hyad ser du? Og jeg sagde: Jeg ser en sydende Gryde, og den vender sig hid fra Egnen imod Nord.
BAWIPA lawk teh apâhni e kai koe a phateh, bangmaw na hmu telah ati. Kai ni ka tangdawk e hlaam, atung lah kangvawi e hah ka hmu, telah ka ti.
14 Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.
BAWIPA ni kai koevah, ram thung e kaawmnaw pueng hanelah, atunglah hoi rawknae a pha han.
15 Thi se, jeg kalder ad alle Rigernes Stammer imod Norden, siger Herren; og de skulle komme og sætte hver sin Stol for Indgangen til Jerusalems Porte og imod alle dens Mure trindt omkring, imod alle Judas Stæder.
Khenhaw! atunglae uknaeram imthungnaw pueng hah, ka kaw han telah BAWIPA ni a dei. A tho awh vaiteh, Jerusalem kâennae longkha atengpam kalupnae tapangnaw pueng hoi Judah khopuinaw pueng dawk a bawitungkhung hah a hruek han.
16 Og jeg vil holde Ret over dem for al deres Ondskabs Skyld; thi de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder og tilbade for deres Hænders Gerninger.
Kai na pahnawt awh teh, cathut alouke koe hmuitui hmai a sawi awh te, amamae kut hoi a sak awh e hah, a bawk awh dawkvah, amamae yonnae a lathueng vah, kaie lawkcengnae ka pâpho han.
17 Og du, du skal binde op om dine Lænder og gøre dig rede og tale til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke bange for dem, at jeg ikke skal gøre dig bange for dem.
Hatdawkvah, coungkacoe awm nateh thaw, kâ na poe e naw pueng hah, ahnimouh koe dei. Ahnimae hmalah takinae tawn hanh telah nahoeh pawiteh, ahnimae hmalah takinae hoi na o sak han.
18 Og jeg, se, jeg har gjort dig i Dag til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermure for hele Landet, imod Judas Konger, imod dets Fyrster, imod dets Præster og imod Folket i Landet.
Khenhaw! sahnin e a hnin dawk, hete ram pueng hoi, Judah Siangpahrang hoi, kahrawikungnaw hoi, vaihmanaw hoi, hote ramnaw thung e rapan ka tawn e khopuinaw hoi, sumkhom hoi, rahumtapang lah na sak toe.
19 Og de skulle stride imod dig og ikke faa Overhaand over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, for at redde dig.
Nang teh na tuk awh han, hatei na tâ awh mahoeh, bangkongtetpawiteh, nang rungngang hanelah nang koe ka o, telah BAWIPA ni a ti.
